2019 Heartland Shiraz-Australien
Duften er mættet med intens kirsebærfrugt, vanille og et mineralsk strejf á la grafit. Smagen er tætpakket med en ekstremt lækker bærfrugt, understøttet af de fineste tanniner, man kan forestille sig. En utrolig harmonisk og afbalanceret vin. Nydes gerne til kraftige retter med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.
Producent: Ben Glaetzer
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 139,00
På lager
På lager
Ben Glaetzer - vinmager som 14-årig
Ben Glaetzer blev bogstavelig talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…).
Robert Parkers australske favorit
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
Heartland og Glaetzer
Ben Glaetzer er udover Glaetzer Wines, involveret i Heartland Wines. Heartland projektet er han medejer af, og her fremstiller han "value-for-money" vine på druer fra forskellige områder i South Austalia. Vinene er intense og frugtdrevne, men uden at være marmelade eller sødlige. Superlækre "entry wines", der giver et indblik i Ben Glaetzers unikke vinmager talent.
Heartland Shiraz
Heartland Shiraz er lavet på druer fra Langhorne Creek og Limestone Coast i South Australia. Vinen er lagret på fade af fransk eg i 16 måneder. Duften er mættet med intens kirsebærfrugt, vanille og et mineralsk strejf á la grafit. Smagen er tætpakket med en ekstremt lækker bærfrugt, understøttet af de fineste tanniner, man kan forestille sig. En utrolig harmonisk og afbalanceret vin. Nydes gerne til kraftige retter med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.
Anmeldelser