2019 Cline Cellars Chardonnay-Californien

Vinen har en flot, blank, gylden farve med grønligt skær. Både i duften og i smagen finder man typiske cool climate toner, med god friskhed og sprødhed samt nuancer af ferskner, abrikoser, vanilje og tropisk træ. Vinen har en god, lang, sprød og eksotisk eftersmag. Vinen vil egne sig godt til grønsagstærter, skaldyr- eller fiskeretter, lyst kød og til fx gedeost.

Producent: Cline Cellars

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 199,00

På lager

På lager

GTIN: 098652190064 Varenummer (SKU): 05505521935 Kategorier: ,

Området
Distriktet Sonoma Coast ligger i den vestligste del af Sonoma County og strækker sig fra San Pablo Bay mod syd til grænsen til Mendocino Couty mod nord. Området nyder godt af den kølige indflydelse af Stillehavet og generelt dobbelt så meget regn som i
Sonoma Valley mod øst. Det giver generelt god betingelser for landbrug, og man finder her nogle af de mest spændende ostemejerier og frugtproducenter i Californien.

De fleste vinmarker ligger i højden - over grænsen til hvor de hyppige tågebanker når - og nyder godt af både varmen om dagen, kølige nætter og gode vandforsyninger. Det giver en længere modning men til gengæld mere aromatiske og sprøde vine. Hvis man sænker høstudbyttet ved f.eks. skrap beskæring, får man samtidigt fyldige og komplekse vine. Det er et perfekt område for Pinot Noir, Syrah og Chardonnay i "cool climate" stil.

Producenten
Fred Cline grundlagde Cline Vineyards nær Oakley i 1982 og fortsatte således i sin bedstefar, Valeriano Jacuzzis, fodspor. Efter fire år fik han følgeskab af sin kældermester-bror Matt, og de to pionerer har siden arbejdet på at udvikle det, man i dag ofte kalder den amerikanske Rhônestil. I 1991 blev produktionsfaciliteterne flyttet fra Oakley til Sonoma Valley (Carneros) på en ny ejendom, der udgør et areal på 140 ha. Stedet blev specielt udvalgt pga. sit kølige klima, der giver gode betingelser for de tilplantede druer: bl.a. Syrah, Viognier, Marsanne og Roussane.

Omtanken for naturen og bæredygtighed i produktionen er noget, der prioriteres højt på ejendommen. På taget af produktionslokalerne er installeret et stort solcelleanlæg, der leverer det meste af den strøm, man bruger på stedet. Alt vand hentes fra egen boring, og den del som bruges i vinproduktionen, efterbehandles i eget rensningsanlæg. I de forskellige vinmarker er der anlagt store vandreservoirs, som samler regnvandet og forsyner de drypvandingsanlæg, der er udlagt i markerne (drypvanding betyder en vandbesparelse på ca. 90%). Cline Cellars bruger kun miljøgodkendte stoffer til bekæmpelse af sygdomme og insekter. Siden 2000 har produktionen fulgt de bæredygtige regulativer, som er defineret af The Green String Way (Green String Farm).

Vinen
Chardonnay Estate Grown er sammensat af 96% Chardonnay og 4% Pinot Gris fra primært 3 parceller i Petaluma Gap i Sonoma Coast, hvor vinde fra Stillehavet sikrer kølige temperaturer. Resten hentes fra vinmarker i Carneros, som ligeledes er kendt for sit køligere klima. De to oprindelser er perfekte til Chardonnay og Pinot Gris (samt Pinot Noir!), og giver vine mere store finesse og sprødhed.

Efter plukningen bliver druerne afstilket og kun delvis mast, så en stor del af druerne er hele under presningen. Mosten bliver derefter overført på lige del ståltanke og træfade, hvor den får lov til at gære spontant, med druernes egen gær. Efter en delvis (60%) malolaktisk gæring, modnes vinen i 3 måneder on lees på ståltanke, og derefter yderligere i 4 måneder på franske træfade, heraf 40% nye. Inden aftapningen foretages en let filtrering for at bevare vinens karakter og friskhed så meget som muligt.

Vinen har en flot, blank, gylden farve med grønligt skær. Både i duften og i smagen finder man typiske cool climate toner, med god friskhed og sprødhed samt nuancer af ferskner, abrikoser, vanilje og tropisk træ. Vinen har en god, lang, sprød og eksotisk eftersmag. Vinen vil egne sig godt til grønsagstærter, skaldyr- eller fiskeretter, lyst kød og til fx gedeost.