2019 Bouchard Finlayson Pinot Noir Galpin Peak-Sydafrika

Terroiret i Hemel-en-Aarde Valley er perfekt til Pinot Noir, både klima- og jordbundsmæssigt. Det kan smages! Vinen har en umiddelbar aroma af kirsebær (kirsch), blommer og en smule brombær. I smagen har Galpin Peak en struktur og mineralitet, som matcher fint frugtsødmen og velouren i vinen.

Producent: Bouchard Finlayson

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 299,00

På lager

På lager

GTIN: 6004589000127 Varenummer (SKU): 06511911935 Kategorier: ,

Producenten
Vinhuset Bouchard Finlayson betragtes i dag som Sydafrikas suverænt bedste "Bourgogne-hus". Det ligger i Hermanus, godt skjult i den kølige Walker Bay dal, ca. 120 km. øst for Cape Town. Huset blev til i 1989 ved et samarbejde mellem den berømte burgundiske vinmager, Paul Bouchard, og den meget anerkendte sydafrikanske vinmager, Peter Finlayson. Sammen ryddede de nogle særligt udvalgte markparceller, bearbejdede jordbunden og plantede de første Pinot Noir og Chardonnay vinstokke. Samtidig byggede de kældrene, som i dag rummer nogle af Sydafrikas bedste vine. Lige fra starten ønskede man at forene de klassiske traditioner fra den "gamle" vinverden med den innovation og kreativitet, som Sydafrika er så berømt for.

I dag råder ejendommen over 125 ha., hvoraf kun 23 ha. er beplantet med vin. Resten er dækket med områdets berømte vilde flora. Produktionen er fortrinsvis helliget Bourgogne druer, men også Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Riesling og Sangiovese er blevet plantet i årenes løb. For nyligt har man også plantet druesorter som Nebbiolo, Barbera og Mourvèdre – allesammen druer, som er sjældne i Sydafrika, men som giver fremragende resultater på Bouchard Finlaysons unikke terroir.

Det er stadig Peter Finlayson – som i Sydafrika ofte kaldes for ”Pioneer of Pinot Noir” – som står for produktionen af vin på Bouchard Finlayson, i tæt samarbejde med Victoria Tollman, den aktuelle ejer. Tollman familien, drivkraften bag The Red Carnation Hotel Collection, købte ejendommen i 2000.

Distriktet
Walker Bay hører til i regionen Cape South Coast, øst for byen Cape Town og det langt mere kendte vinområde Stellenbosch. Ud over at være en turistmagnet, hvor man kan nyde synet af hvaler (vinter og forår), pingviner og søløver, er distriktet også kendt for sine fremragende vine.

Walker Bay nyder godt af et forholdsvist køligt klima pga. havets nærhed samt en lerholdig undergrund, som nogle steder minder meget om Côte d'Or i Bourgogne. Flere vinejendomme (f.eks. i Hemel-en-Aarde Valley) har forstået at udnytte dette til at dyrke utraditionelle druer for Sydafrika, så som Pinot Noir og Riesling, men også mere klassiske druer som Chardonnay og Sauvignon Blanc. Hermanus Wine Route giver mulighed for at køre forbi et par berømte ejendomme...

Vinen
Pinot Noir druerne til denne vin hentes på vinmarken Galpin Peak i Walker Bays mest berømte dal Hemel-en-Aarde Valley. Vinmarkerne er anlagte efter burgundske skikke, dvs. med en høj beplantningstæthed, 9.000 vinstokke pr. hektar. Det giver en lille produktion pr. vinstok, men til gengæld mere koncentrerede druer. Ca. 35% af klaserne fjernes under grøn høst, således at kun de bedste klaser modner videre. Høsten foregår manuelt ad op til 3 omgange for at sikre plukning ved optimal modenhed.

Gæringen foregår på ståltanke med druernes naturlige gærceller. Vinen overføres derefter på franske træfade (30% nye), hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og en modning i 10 måneder.

Terroiret i Hemel-en-Aarde Valley er perfekt til Pinot Noir, både klima- og jordbundsmæssigt. Det kan smages! Vinen har en umiddelbar aroma af kirsebær (kirsch), blommer og en smule brombær. I smagen har Galpin Peak en struktur og mineralitet, som matcher fint frugtsødmen og velouren i vinen. Eftersmagen afslører mørke toner (cassis), som næsten fører tankerne hen på en Pommard i Bourgogne! En meget karakterfuld og harmonisk Pinot Noir.

Serveres til fjerkræ, kalv, lam og fuglevildt, men også til hvid- eller rødskimmeloste.