2018 Tenuta Gracciano Vino Nobile di Montepulciano-Toscana

Næsen byder på intense noter af modne blommer, kirsebær, violer og krydderier. Smagen er harmonisk med en forfriskende syre, godt integrerede tanniner samt modne, mørke frugter og krydderier. Vinen er elegant med en frugtagtig finish og et vedvarende bid.

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 169,00

På lager

På lager

GTIN: 8052190780271 Varenummer (SKU): 37000401118 Kategorier: , , ,

Historisk og velrenommeret ejendom
Gracciano ejendommen stammer fra starten af det 19. århundrede, hvor den smukke villa med det elegante haveanlæg blev etableret af Svetoni familien. I dag drives Gracciano della Seta af tre søskende, som i 2011 arvede vingården efter deres far Giorgio della Seta. De råder over 70 hektar, hvoraf 20 hektar er vinmarker.

Prestigiøse cru’er med idéelle forhold
Vinstokkene dyrkes i 300 – 350 meters højde i bakkerne omkring Gracciano, som er blandt de ældste og mest prestigiøse cru’er i Montepulciano. Jordbunden, som består af dybe lag af køligt sand, silt og ler, giver her den lokale Sangiovese klon, Prugnolo Gentile, idéelle betingelser for en langsom og komplet modningsproces. Andre faktorer, som fremmer druekvaliteten, er den naturlige ventilation, store temperaturudsving mellem dag og nat samt markernes perfekte eksponering. Det resulterer i områdets stolthed: Fyldige, aromatiske Vino Nobile med delikate tanniner. Gracciano della Seta’s vinmarker er fordelt over 4 cru’er; Casale, Toraia, Maramai og Podere Rovisci, som har hver deres karakteristika. Stokkenes gennemsnitsalder er 15 år, dog er en mindre andel over 40 år gamle. For at holde udbytterne nede gror der bælgfrugter og urter mellem vinstokkene, løv og klaser beskæres og udtyndes i løbet af vækstsæsonen, og prikken over i’et er, at man siden 2015 har dyrket økologisk. Alle druer høstes i hånden, så de sundeste druer udvælges allerede i vinmarken. Alle tiltag er med henblik på at fremelske karakteristika fra det unikke terroir.

Topmoderne vineri med respekt for tradition og terroir
I 2013 indviede Gracciano della Seta et topmoderne vineri, som ligger i tilknytning til de historiske kældre, der fortsattes benyttes til fadlagring af vinen. De nye faciliteter byder bl.a. på en pneumatisk vinpresse samt forskellige størrelser af rustfri ståltanke med temperaturkontrol og udstyr til ”pigeage” og ”remontage”. Modningen af vinen foregår i store slavonske tønder (2.500 – 5.000 liter) og i 500 liter franske egetræsfade fra Allier. Siden 1995 har Beppe Rigoli været chefønolog. Hans motto er: Respekt for terroir’et og for de lokale druer. Han reducerer tekniske indgreb i løbet af gærings- og lagringsprocessen til et minimum.

Vino Nobile di Montepulciano DOCG
Vino Nobile er lavet på 90% Prugnolo Gentile og 10% Merlot. Gæringen foregår vha. den iboende gær. Mosten udblødes med skallerne i 20 - 25 dage med daglig "remontage". Den færdiggærede vin lagrer 18 måneder på en blanding af brugte, små franske egetræsfade (40%) og store slavonske og franske tønder à 2.500 liter (60%). Det resulterer i en vin med en intens rubinrød farve med en flot glans. Næsen byder på intense noter af modne blommer, kirsebær, violer og krydderier. Smagen er harmonisk med en forfriskende syre, godt integrerede tanniner samt modne, mørke frugter og krydderier. Vinen er elegant med en frugtagtig finish og et vedvarende bid.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2018 Tenuta Gracciano Vino Nobile di Montepulciano-Toscana”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *