2018 Rathfinny CLASSIC CUVEE BRUT SUSSEX SPARKLING-England

Classic Cuvée har en blank, lysgylden farve og små, meget livlige og vedvarende bobler. Det er lethed, præcision og kølighed, som dominerer i duften med lækre nuancer af lime, grape og gule blommer. Vinen udvikler også mere eksotiske toner af abrikoser, vanilje, mandler og ingefær. En meget kompleks og utrolig charmerende sparkling, som man nemt kan blive betaget af. Prøv den som aperitif, til skaldyr, fisk, grønsagstærter eller italiensk arancini med fx mozzarella.

Producent: Rathfinny Wine Estate

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 329,00

På lager

På lager

GTIN: 5060566720090 Varenummer (SKU): 07004021835 Kategorier: ,

Producent
Rathfinny Wine Estate ligger nær landsbyen Alfriston, vest for Eastbourne i East Sussex. Vingården blev grundlagt i 2010 af ægteparret Mark og Sarah Driver, som købte en tidligere landbrugsejendom i Cradle Valley, kun ca. 5 km. fra kysten og de berømte kalkskrænter "Seven Sisters". I april 2012 gik parret i gang med at beplante de første vinmarker på ejendommens sydvendte skråninger. Man valgte druesorterne Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay og en smule Pinot Gris med henblik på at producere sparkling wines fra øverste hylde, hvilket den kridtholdige jordbund, landskabsudformningen og klimaet yder de bedste betingelser for. Netop den kridtholdige jordbund har området tilfælles med Champagne, da der løber et kridtholdigt bånd helt fra det nordlige Frankrig til det sydlige England. Det er derfor bestemt ikke uden grund, at mange vinskribenter omtaler Sussex som Det andet Champagne-distrikt.

I dag ejer Rathfinny Wine Estate 93 ha. vinmarker (i alt 385.000 vinstokke), som primært leverer druer til husets sparkling wines. Mark og Sarah og hele teamet på gården har siden begyndelsen forsøgt at tilpasse og forbedre de teknikker, man i flere århundreder har brugt i Champagne-distriktet i Frankrig, og målet er naturligvis at producere mousserende vine, der stil- og kvalitetsmæssigt er på højde med storebroderen, der befinder sig ca. 400 km væk i sydøstlig retning!

Rathfinny Wine Estate har lige siden begyndelsen indrettet hele deres virke med størst mulig fokus på ansvarlighed i bredeste forstand - bl.a. ift. strømforbrug som (rigeligt) dækkes af 1.500 solcellepaneler på tagene. Man har desuden iværksat et storstilet program til fremme af biodiversiteten, og socialt set er vingården meget engageret i at skabe de bedste arbejdsforhold til medarbejderne, som udelukkende rekrutteres fra nærområdet. Disse og andre tiltag har således i 2023 medført, at Rathfinny som den første mousserende vinproducent i verden, der selv dyrker alle druer til produktionen, er blevet B Corp-certificeret - den højeste internationale certificering ift. en ansvarlig og transparent drift.

Rathfinnys sprøde, tørre og meget delikate vine betragtes som nogle af de bedste i området, og hører til i den absolutte elite af engelske mousserende vine.

Vinen
Classic Cuvée Brut 2018 er lavet på 50% Pinot Noir, 35% Chardonnay og 15% Pinot Meunier. 2018 bliver ofte omtalt som den bedste årgang i det sidste årti, med en af de varmeste somre i Sussex. En varmebølge i april gav en tidlig blomstring og en perfekt frugtsætning. Rekordhøje temperaturer i juli og august sikrede god modning og koncentration i druerne. En kort periode med tunge regnbyger i september gav druerne et tiltrængt vandtilskud og i oktober kunne man således høste druer med en aroma, frugtkoncentration og sukker-syre balance, som nærmest var perfekt til sparkling-vine.

De håndplukkede klaser transporteres til gården i små beholdere, og vinificeringen foregår derefter efter "Traditional Method", med en individuel behandling af druerne fra de forskellige parceller i små pressere og ståltanke. Efter en malolaktisk gæring og aftapning på flaske, varer anden gæring i 30 måneder. Vinen får kun en dosage på 5 g. sukker/l., hvorfor Classic Cuvée er i den tørre ende (Brut).

Classic Cuvée har en blank, lysgylden farve og små, meget livlige og vedvarende bobler. Det er lethed, præcision og kølighed, som dominerer i duften med lækre nuancer af lime, grape og gule blommer. Vinen udvikler også mere eksotiske toner af abrikoser, vanilje, mandler og ingefær. En meget kompleks og utrolig charmerende sparkling, som man nemt kan blive betaget af. Prøv den som aperitif, til skaldyr, fisk, grønsagstærter eller italiensk arancini med fx mozzarella.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2018 Rathfinny CLASSIC CUVEE BRUT SUSSEX SPARKLING-England”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *