2018 Paul Jaboulet Côtes du Rhône “Parallele 45”-Rhone

Vinen har en flot, blank, rubinrød farve. Duften udvikler sig hurtig i glasset, med dybe, komplekse toner af krydderier, kirsebærsten og provencalske urter. Smagen har en flot tørhed, godt pakket ind i velour, med toner af bitter chokolade, engelsk lakrids og røde bær.

Producent: Poul Jaboulet

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 129,00

GTIN: 3105714150557 Varenummer (SKU): 02740011835 Kategorier: , , ,

Producenten
Efter Gérard Jaboulets pludselige død i slutningen af 1990’erne oplevede firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Jaboulet i 2006 er firmaet nu igen i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man i dag ejer ca. 100 ha. vinmarker. Desuden er familien ejer af et Cognachus, Château la Lagune i Bordeaux og siden 2014 det berømte Château Corton-André i Bourgogne.
Den ældste datter i familien, Caroline Frey, fik i 2006 ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets eksisterende marker i bl.a. Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray – uden tvivl nogle af områdets bedste – er blevet grundigt renoveret, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu, Châteauneuf-du-Pape og Vacqueyras er blevet købt.
Et kæmpe program med bl. a. overgang til biodynamisk dyrkning er blevet iværksat, men allerede nu er alle vinmarker blevet certificeret under Lutte Raisonnée ordningen (integreret landbrug). Den internationale vinpresse har allerede noteret sig de seneste markante ændringer hos Jaboulet. Som Robert Parker udtrykker det i marts 2011 efter at have smagt 2009 årgangen fra firmaet: “Welcome back Paul Jaboulet Aîné”.

Distriktet
Vinene fra Rhône-dalen har i de seneste år oplevet en sand opblomstring, som helt klart skyldes nogle seriøse producenters forståelse for, at det bedste våben i den globale konkurrence er kvalitet. Gunstige klimatiske forhold samt større brug af de bedste druesorter som Grenache, Cinsault og især Syrah er nogle af de faktorer, som har været med til at gøre vinene fra Rhône mere populære. Det er samtidig et område, som endnu ikke har været udsat for de store prisstigninger som man f.eks. har set i Bordeaux og Bourgogne.
Det er især i den sydlige del af Rhônedistriktet, at man finder "almindelige" Côtes-du-Rhône vine – bl.a. i udkanten af områder som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras samt på den vestlige side af Rhônefloden.

Vinen
Vinen har fået sit navn Parallèle 45 i 1950’erne fra den 45. nordlige breddegrad som løber to km. fra Jaboulets kældre. Linien bliver betragtet som grænsen til ”le Midi”, som franskmændene kalder Sydfrankrig.
Den er lavet af Grenache Noir og Syrah druer, som kommer fra 25 år gamle vinstokke i den sydlige del af Rhône. Udbyttet er holdt nede på ca. 45 hl./ha. Parallèle 45 er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og bliver derefter modnet på de samme tanktyper.
Vinen har en flot, blank, rubinrød farve. Duften udvikler sig hurtig i glasset, med dybe, komplekse toner af krydderier, kirsebærsten og provencalske urter. Smagen har en flot tørhed, godt pakket ind i velour, med toner af bitter chokolade, engelsk lakrids og røde bær. Den slutter med en lækker kølighed som matcher krydderierne rigtig godt. De bløde tanniner giver tegn på et godt gemmepotentiale.
Server den til lam, kalv og til hvidskimmeloste.