2018 Columbia Crest Two Vines Cabernet Sauvignon-Washington State

Vinen har en flot, mørk, blank rubinrød farve. I duften finder man nuancer af mørke kirsebær og blåbær, men også en smule vanilje. Smagen er frugtrig og saftig med god velour og en afrundet tannin i eftersmagen.

Producent:

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 99,00

GTIN: 4019409208593 Varenummer (SKU): 05581611835 Kategorier: ,

Producenten
Columbia Crest er ejet af det navnkundige firma Château St. Michelle Estates. Det ligger i hjertet af AVA’en Horse Heaven Hills i Columbia Valley og blev etableret i 1983. Allerede fra starten var der fokus på kvalitet og en klar ambition om at overlevere i forhold til prisen.
Den første store anerkendelse kom i 1990, hvor Columbia Crest var med på Robert Parkers liste over de 24 ”Best Value Wineries” i verden. I 1997 var man for første gang med på Wine Spectators top 100 liste, og det er siden blevet til ikke mindre end 16 optrædener på listen – mest spektakulært med førstepladsen i 2009 med 2005 Cabernet Sauvignon Reserve, den første til en vin fra Washington State. I 2002 kom serien Two Vines til, og man har allerede modtaget ikke mindre end 60 ”Best Buys” eller ”Best Value” anerkendelser i internationale vinmagasiner!

Distriktet
Washington State er måske ikke så kendt et vinområde, men det er rent faktisk med 170 km2 og en årlig høst på 129.000 tons druer (2011 tal) det næststørste vinområde i USA, kun overgået af Californien.
Udviklingen i området er gået hurtigt fra 1950’erne og frem til i dag. Dengang blev forgængerne for de to største vinhuse, Château St. Michelle og Columbia Winery, dannet – i dag er der over 700 vinhuse. Da der kun falder 200 mm regn om året, er kunstvanding en nødvendighed. Tidligere fokuserede man meget på hvidvine, især Riesling, men i 1990’erne rasede Merlot feberen, og Merlot trives fantastisk her. På det seneste er de øvrige Bordeaux druer samt Syrah blevet populære.

Vinen
Two Vines Cabernet Sauvignon er sammensat af 87% Cabernet Sauvignon, 11% Merlot og 2% Cabernet Franc, hvor hovedparten hentes på Columbia Crests egne vinmarker i Columbia Valley i Washington State. Druerne afstilkes, mases og gæres på ståltanke med et par daglige omrøringer og med overpumpning. Efter en malolaktisk gæring på ståltanke modnes vinen i 12 måneder i en kombination af ståltanke og franske/amerikanske egefade.
Vinen har en flot, mørk, blank rubinrød farve. I duften er vinen ret elegant, med nuancer af røde, modne kirsebær og solbær samt et strejf af vanilje. Smagen er sprød og en smule krydret med toner af modne, røde bær og en flot velouragtig og afrundet finish. Lidt usædvanligt for en Cabernet Sauvignon, er det finessen og sprødheden, som dominerer i denne nærmest cool-climate vin. Den giver allerede meget fra sig i sin ungdom, men kan også modnes i nogle år. Brug den til fjerkræ, svinekød, kalv og lam. Den er også velegnet til varme grønsagsretter.