2016 Paul Jaboulet Vacqueras “Les Cypres”-Rhone

”Les Cyprès” er Vacqueyras, når det bedst og mest klassisk. Den har en flot, blank, rubinrød farve med lilla skær. Duften er ret åben og frugtrig, med toner af syltede røde frugter og provencalske urter til sidst (Rosmarin, timian). Smagen er kødfuld og kraftig, med god velour og krydrede toner i eftersmagen.

Producent: Poul Jaboulet

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 199,00

På lager

På lager

GTIN: 3105713450160 Varenummer (SKU): 02742511635 Kategorier: , ,

Området
Vacqueyras-distriktet ligger med sine ca. 1300 ha. øst for byen Orange i Vacqueyras og Sarrians kommunerne, som er naboer til Gigondas i den sydlige del af Rhône. Området har først fået sin egen Appellation Contrôlée i 1990, selvom vindyrkningen i Vacqueyras går helt tilbage til det 14. årh.

Den stenede undergrund og det solrige klima giver ideelle betingelser for vindyrkning. Hoveddruen er Grenache, som i en rød Vacqueyras mindst skal udgøre 50%, samt Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Sammenlignet med naboen Gigondas er vinene fra Vacqueyras ofte mere potentialerige, men som altid afhænger stilen også meget af producenten.

Producenten
Da Gérard Jaboulets døde i slutningen af 1990’erne, gennemgik firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Paul Jaboulet Aîné i 2006, er det nu igen tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz.

Den ældste datter i familien Frey, Caroline, har forestået genopbygningen af Paul Jaboulet Aîné og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på Negociant-basis fra faste vindyrkere.

Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.

Vinen
Vinen laves på Grenache (75%), Syrah og Mourvèdre fra 35 år gamle vinstokke med en max. udbytte af 35 hl./ha. Jordbunden består af aflejringer af sand, ler og sten fra istiden, som giver god dræning og sikrer vandreserver i bunden. Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i et år på store træfade (foudre).

”Les Cyprès” er Vacqueyras, når det bedst og mest klassisk. Den har en flot, blank, rubinrød farve med lilla skær. Duften er ret åben og frugtrig, med toner af syltede røde frugter og provencalske urter til sidst (Rosmarin, timian). Smagen er kødfuld og kraftig, med god velour og krydrede toner i eftersmagen. Vinen har en god balance mellem styrke, frugtsødme og alkohol. Brug den til svinekød, and, lam og okse. Serveringstemperatur: 14°-17°. Dekanteres gerne.