2016 Fattoria La Gerla Brunello di Montalcino-Toscana

Der er præcision i bouquet’en, som er æterisk og byder på en liflig blanding af blomster og krydderier. Her er et potpourri af violer, iris, kanel, tobak og læder. Smagen er harmonisk med en rigdom i frugten, fløjlsbløde tanniner og en vedvarende finish. Dekanter vinen mindst en time, før den skal skænkes. Nyd denne enestående Brunello til retter med rødt kød, vildt og modne oste.

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 549,00

På lager

På lager

GTIN: N/A Varenummer (SKU): 37200301116 Kategorier: , ,

En af Montalcino’s pionerer
I midten af 1970’erne var Montalcino en rolig, lidt søvnig landsby omgivet af få vinmarker og domineret af agerbrug og olivenlunde. Hverken området eller Brunello-vinene var bemærket internationalt. Situationen ændrede sig, da investorer fra Toscana og det nordlige Italien indså potentialet og kastede deres kærlighed på området. Sergio Rossi, en succesrig reklameagent fra Milano, var en af pionererne. Han købte i 1976 en ejendom af Biondi Santi, Montalcino’s mest kendte vinfamilie. Han opkaldte vingården La Gerla efter de store, gamle, koniske kurve, som drueplukkerne plejede at bære på ryggen. Da Brunello di Montalcino i 1980 fik DOCG-status, var Sergio Rossi én af de 24 grundlæggere af Consorzio del Brunello de Montalcino.

La Gerla – Sangiovese Grosso specialist
Ejendommen ligger i 320 meters højde i de blide skråninger omkring Montalcino. Den råder over 15 hektar vinmarker fordelt på den kølige, nordlige side af Montalcino og vinmarker længere mod syd, hvor der er et varmere middelhavsklima. Jordbunden er en blanding af galestro og kalksten. Fokus er udelukkende på at specialisere sig i den lokale Sangiovese Grosso-klon. En del af vinene lagrer i store botti på 50 – 100 hl i den historiske kælder fra det 15. århundrede. Den resterende del lagrer i store fade af slovensk eg og små franske barriques (Vosges og Allier), som kun er let ristede, så bouquet’en bevares i den færdige vin.

En enestående Brunello di Montalcino DOCG
Alle druer høstes i hånden og gennemgår en manuel selektion ved sorteringsbordet. Klaserne afstilkes, druerne presses blidt, og mosten nedkøles for at bevare og øge intensiteten af aromaer. Gæringen foregår ved 30 grader med temperaturkontrol. Mosten udblødes derefter på drueskindet i ca. 15 dage. Vinen lagrer imellem 24 – 36 måneder på en blanding af 50 – 100 hl egetræsfade og omstikkes to gange om året. Efter aftapning på flaske hviler vinen mindst 6 måneder under idéelle temperatur- og fugtforhold, før den sælges. Det resulterer i en vin med en intens rubinrød farve med granatrøde reflekser. Der er præcision i bouquet’en, som er æterisk og byder på en liflig blanding af blomster og krydderier. Her er et potpourri af violer, iris, kanel, tobak og læder. Smagen er harmonisk med en rigdom i frugten, fløjlsbløde tanniner og en vedvarende finish. Dekanter vinen mindst en time, før den skal skænkes. Nyd denne enestående Brunello til retter med rødt kød, vildt og modne oste.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2016 Fattoria La Gerla Brunello di Montalcino-Toscana”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.