2016 Chateau du Breuil Cru Bourgeois-Bordeaux

2016 er en vellykket årgang med masser af frisk frugt i udtrykket. Merlot giver fylde og friskhed til frugten, Cabernet Sauvignon noter af cedertræ og cassis, og Petit Verdot bidrager med kompleksitet og struktur. Farven er mørk teglstensrød. Duften og smagen byder på friske mørke bær og frugter, vanille og en anelse eg. En meget velbalanceret vin med en elegant afslutning.

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 199,00

På lager

På lager

GTIN: 3249990029005 Varenummer (SKU): 75002101116 Kategorier: , ,

Haut-Médoc – hjemsted for nogle af verdens bedste vine
Appellation Haut-Médoc i Bordeaux er hjemsted for nogle af verdens største vine. Området omfatter 4.500 hektar vinmarker, der følger Gironde flodmundingens venstre bred fra St. Seurin-de-Cadourne, lige nord for St. Estèphe, og til Blanquefort i de nordlige forstæder til byen Bordeaux. Alle de store kommuner på Bordeaux’ ”venstre bred” ligger inden for Haut-Médocs grænser: Margaux, St Julien, Pauillac og St. Estèphe, samt Moulis og Listrac. Disse vine er generelt de mest kostbare i Haut-Médoc og sælges under de respektive kommuners navne. Slotte, hvis vine bærer appellationen Haut-Médoc, når sjældent helt de samme højder, men tilbyder imidlertid konsekvent god kvalitet og repræsenterer ofte nogle af de bedste køb i Bordeaux.

Château du Breuil
Château du Breuil er et historisk slot, som daterer helt tilbage til det 6. århundrede. Det ligger i Cissac-Médoc på kanten af Pauillac og St.-Estèphe og har den smukkeste udsigt til Château Lafite Rothschild til den ene side og Château Cos d’Estournel til den anden. Vinen er lavet af et klassisk Bordeaux-blend med 54% Merlot, 43% Cabernet Sauvignon og 3% Petit Verdot. Slottet omfatter 20 hektar vinmarker, som ligger på veldrænet jord af ler og limsten. Vinstokkene har perfekt syd-sydøst eksponering og ligger langs en lille å, som giver et særligt mikroklima. Vinstokkene er i snit 20 år gamle – og det gennemsnitlige høstudbytte er på bare 36 hl. pr. hektar.
Druerne høstes mekanisk og sorteres omhyggeligt. Hver druesort gæres for sig i små, temperaturkontrollerede rustfri ståltanke ved 28 – 30 grader i 21 dage. Efter endt gæring udblødes vinen på drueskindet ved lav temperatur for at sikre en høj frugtkoncentration. Derefter lagrer vinen i 12 måneder på klassiske barriques bordelaises af fransk og amerikansk herkomst, heraf 10% nye hvert år. Man undgår at omstikke vinen for at undgå oxidation og bevare den friske frugtaroma.

Flot 2016 årgang på Château du Breuil
2016 er en vellykket årgang med masser af frisk frugt i udtrykket. Merlot giver fylde og friskhed til frugten, Cabernet Sauvignon noter af cedertræ og cassis, og Petit Verdot bidrager med kompleksitet og struktur. Farven er mørk teglstensrød. Duften og smagen byder på friske mørke bær og frugter, vanille og en anelse eg. En meget velbalanceret vin med en elegant afslutning.