2016 Chateau Coutet St. Emilion Grand Cru-St. Emilion

Den økologiske Château Coutet er en meget klassisk St. Emilion, med en ret koncentreret duft og mørke toner. Med lidt iltning udvikler duften sig dog mod det mere frugtrig og delikat. Smagen virker allerede afrundet og frugtrig i vinens ungdom, med nuancer af tobak, modne bær og en smule tørt græs.

Leveringstid: 1-2 dage

DKK 349,00

På lager

På lager

GTIN: 3770009702027 Varenummer (SKU): 06022111635 Kategorier: , , ,

Området
Vinene fra Saint-Emilion er uden tvivl nogle af de mest berømte og efterspurgte i verden - og ikke uden grund! Vindistriktet er blandt de ældste i Bordeaux og ligger på Dordogne-flodens højre bred, omkring den smukke, højtliggende middelalderby Saint-Emilion. Stedet var oprindeligt befæstet og havde egen domkirke og kloster, hvor munkene i mange århundrede dyrkede vin og var med til at opretholde en god og stabil kvalitet heraf. I dag samler distriktet et fantastisk udvalg af klassificerede vinslotte, men byder også på spændende vine fra mere beskedne vingårde. Nord for selve Saint-Emilion AOP-distriktet finder man 5 små AOP'er i såkaldte satellit-kommuner, som også kan levere gode vine og må tilføje betegnelsen Saint-Emilion til deres navn: Saint-Georges, Parsac, Montagne, Puisseguin og Lussac.

Jordbunden under byen og i det mest af området består af kalksten, som har gjort det nemt at udgrave de mange vinkældre midt i selve byen eller under de omkringliggende vinslotte. De meget kalkholdige terrasser i højden og de mere sand-, ler- og aflejringsholdige lag i dalen giver gode forhold til især druen Merlot, som dominerer suverænt i Saint-Emilion (og i nabodistriktet Pomerol). Den er hemmeligheden bag Saint-Emilion-vinenes særlige finesse og velour. Blandingen med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og evt. Malbec sikrer samtidigt en god struktur og et godt modningspotentiale.

Producenten
Historien om Château Coutet i St. Emilion kan spores 400 år tilbage (1680), og det er nu 12., 13. og 14. generation af familien David Beaulieu, som er engageret i slottets positive udvikling. Slottets areal er i dag på 16 ha., hvoraf de 12,5 ha. er beplantede med i gennemsnittet 38 år gamle vinstokke. Jordbundsmæssigt ligger Château Coutet på det berømte kalk- og sandholdigt plateau St. Martin nær landsbyen St. Emilion, med så berømte slotte som Angélus, Beauséjour-Duffau, Beauséjour Bécot, Franc-Mayne, Grand-Mayne og Bellevue som umiddelbare naboer.

Vinmarkerne er beplantede med 60% Merlot (af den fremragende og i dag sjældne type à queue rouge), 30% Bouchet (Cabernet Franc), 3% Cabernet Sauvignon og 7% Pressac (Malbec), som alle dyrkes økologiske. Familien bag Château Coutet er stolte af, at man aldrig har brugt kemiske sprøjtemidler i markerne. Man arbejder meget manuelt, og for nogle år siden genindførte man sågar trækheste til pløjningen. Dog er man ikke bange for at benytte sig af mere moderne teknikker: For ganske nyligt tog man soldrevne robotter i brug til slåning af græsset mellem rækkerne. Den meget skånsomme bearbejdning af miljøet og omgivelserne har medført et helt unikt mikroklima omkring slottet.

Vinen
Efter en klassisk gæring på ståltanke med druernes egen gærkultur, foregår den malolaktiske gæring og modningen på store fade (10-35%), samt klassiske barriques af 225 l., både nye (20%) og brugte. Modningen kan variere fra årgang til årgang men varer normalt 14-18 måneder.

Den økologiske Château Coutet er en meget klassisk St. Emilion, med en ret koncentreret duft og mørke toner. Med lidt iltning udvikler duften sig dog mod det mere frugtrig og delikat. Smagen virker allerede afrundet og frugtrig i vinens ungdom, med nuancer af tobak, modne bær og en smule tørt græs. Den viser en god mineralitet sidst i smagen, med flotte krydrede nuancer. Igen, udvikler vinen sig i smagen med iltningen i glasset og får mere velour og harmoni.

Dens indtagende karakter gør vinen perfekt sammen med f.eks. kalvekød, and eller hvidskimmeloste. Nydes ved 18 grader og åbnes ca. 1/2 time før den skal drikkes.

Anmeldelser

Vær den første til at anmelde “2016 Chateau Coutet St. Emilion Grand Cru-St. Emilion”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.