2015 Luis Canas Reserva Alavesa-Rioja
Vinen har en flot rubinrød farve. I næsen har man en god aromatisk intensitet primært af røde bær, men også noter af fad. I munden har man en flot, ren, blød frugt, krydrede aromaer og fadpræg på den gode måde. Det er en kompleks og velstruktureret vin, med en flot og lang finish med modne røde frugter.
Producent: Luis Canas
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 229,00
På lager
På lager
Producenten
Bodegas Luis Cañas er et familieejet vinhus grundlagt i 1928 i Villabuena de Alava, nordvest for Logrono i Rioja. Inden da havde familien Cañas dyrket vin i mere end 200 år i området. Vinhuset er i dag et af de vigtigste i Rioja og i det hele taget i Spanien. Siden 1989 har firmaet været styret af grundlæggerens søn, Juan Luis Cañas, der i øvrigt også ejer Bodegas Dominio de Cair i Ribera del Duero.
Druerne hentes på familiens 110 ha. og på yderligere 200 ha., bestående af ca. 815 parceller, ejet af små dyrkere, man har langtidskontrakt med. Ud fra tanken om, at gode vine kun opnås med de bedste druer, har Bodegas Luis Cañas et tæt samarbejde med sine drueleverandører vedrørende dyrkning, således at kvaliteten af druerne prioriteres højest.
Til vinificeringen råder Bodegas Luis Cañas i deres nye produktionslokaler over det mest moderne udstyr, som bl.a. tillader druesortering, skånsom presning, separat gæring, temperaturregulering og modning på fad. Til de vine, som skal drikkes unge, bruger man kulsyregæring, som er ret almindelig i Rioja Alavesa. Til de vine, som skal modne, bruger man den klassiske metode med afstilkning, gæring på tank og evt. modning på fad. Bodegas Luis Cañas har opnået ISO 9002 og ISO 14000 certificering.
Distriktet
Rioja distriktet ligger langs Ebro floden i det nordøstlige Spanien midt imellem Middelhavet og Atlanterhavet og nyder godt af det specielle mikro-klima, som er perfekt til vindyrkning. Her giver de mørke Tempranillo druer nogle kraftige og krydrede vine, som ofte er velegnede til lang lagring, og de anses i dag for at være nogle af Europas bedste.
Området har gennemgået en kæmpe udvikling på det seneste, med ankomsten af en generation af nye producenter, som tør at tænke anderledes og samtidig har mod nok til at holde på traditionerne. Lovgivningen tager i dag mere hensyn til markedets behov, og det har ofte betydet mere spændende og moderne vine.
Vinen
Vinen er lavet på Tempranillo (95%) og Graciano fra vinstokke, der er 40 år gamle i gennemsnit. Efter sortering bliver druerne afstilket, mast og derefter gæret på ståltanke. Efter første gæringen sker den malolaktiske gæring på fade, og vinen modner minimum 18 måneder på fade (60% franske, 40% amerikanske) og 18 måneder på flaske, før den frigives.
Vinen har en flot rubinrød farve. I næsen har man en god aromatisk intensitet primært af røde bær, men også noter af fad. I munden har man en flot, ren, blød frugt, krydrede aromaer og fadpræg på den gode måde. Det er en kompleks og velstruktureret vin, med en flot og lang finish med modne røde frugter.
Vinen passer rigtig godt til hvidt og rødt kød, spanske retter som ris med kød, men også til stegte eller braiserede retter.