2015 Borgo Scopeto Chianti Classico Gran Selezione-Toscana

Borgo Scopetos absolutte topvin!!!
Kun 60 flasker til Danmark af denne topårgang.

Producent: Caparzo

Leveringstid: 1-2 dage

kr. 399,00

På lager

På lager

GTIN: 8004012001620 Varenummer (SKU): 06005711535 Kategorier: , ,

Området
Vinen er ikke et moderne påfund i Toscana. Selvom Romerne foretrak italienske vine sydfra, havde Etruskerne (700 f.kr – 450 f.kr.) en livlig vinproduktion og vinhandel i området. Det var imidlertid klostrene, som i middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker i Toscana. Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse – med Firenze som centrum – fik vine fra området en hurtig anerkendelse. Rødvine, men også søde Vin Santo var kendte overalt. Digteren Fulvio Testi skrev i 16-hundredetallet: “Chianti fra Etrusken kysser dig,
bider dig og får dig til at græde søde tårer”.
Chianti-distriktet oplevede en tiltrængt opstramning i lovgivningen, da det i 1984 opnåede Italiens højeste klassificering DOCG. Det har helt klart været med til at give området et kvalitetsløft og en fortjent renæssance. Samtidig har man åbnet for en begrænset brug af andre druesorter i vinene. Chiantivine har aldrig været bedre end i dag!

Producenten
Ejendommen nær Castelnuovo Berardenga få km. fra Siena er grundlagt i år 1000 og var dengang en del af landbrugsbesiddelsen for bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 1200-tallet og var en del at et større forsvarsværk. I begyndelsen af det 14. årh. forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Siena, Sozzini, som beholdt den i mere end 5 århundreder.
Fra og med årgang 1998 er ansvaret for ejendommen overtaget af en af de mest anerkendte Brunelloproducenter i området – Caparzo. Ejendommen består af 493 ha. beliggende i en højde af 350-400 m.o.h., men kun 37 ha. er beplantet med vin på de bedst egnede parceller med kalk-, sandsten- og mergelholdig jordbund. 30 ha. er beplantet med Sangiovese, 3 ha. er beplantet med Cabernet og Syrah og 4 ha. med Chardonnay.

Vinen
Husets topvin som kun produceres i de bedste årgange og kun i meget små mængder. Vinen kan lagres i op til 20 år, hvis man kan holde fingrene fra den så længe. Som husets almindelige Riserva vine bare endnu mere af det hele. Kun 60 flasker til Danmark af denne topårgang.

http://www.borgoscopeto.com/eng.html