2007 Plantation 15YO Guyana Vintage Rum-51%
Endnu en glimrende Guyana-rom fra Plantation – denne gang destilleret i 2007 (bl.a. på den legendariske Port Mourant pot still) og tappet i 2022 efter 15 års lagring. De første 13 er foregået i tropisk klima på bourbonfade, og de sidste 2 i kontinentalt klima på franske fade som det er kutyme hos Plantation. Den er tappet ved 51% alkohol, og er hverken tilsat sukker eller farvestof. En flot tilføjelse til serien af limited editions med tilnavnet Under the Sea.
Producent: Plantation Rum
Leveringstid: 1-2 dage
kr. 779,00
På lager
På lager
Endnu en glimrende Guyana-rom fra Plantation – denne gang destilleret i 2007 (bl.a. på den legendariske Port Mourant pot still) og tappet i 2022 efter 15 års lagring. De første 13 er foregået i tropisk klima på bourbonfade, og de sidste 2 i kontinentalt klima på franske fade som det er kutyme hos Plantation. Den er tappet ved 51% alkohol, og er hverken tilsat sukker eller farvestof. En flot tilføjelse til serien af limited editions med tilnavnet Under the Sea.
Farve: Rav.
Duft: Stor og intens duft med noter af nybagt brød, kakao, vaniljestang og limeskal.
Smagsnoter: I munden er rommen fyldig og olieret, med god Guyana-power og noter af rosiner, tobak, nødder (hasselnød og mandel) samt et touch af appelsinskal. Eftersmagen er lang og præget af mørke, ristede noter: melasse, læder og noget næsten røget.
Serveringsforslag: En rom som bør nydes rent.
Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.
Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.
Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.