Mousserende- Tenuta Civranetta Prosecco Spumante DOC Brut ØKOLOGISK, Veneto

Fyldig, charmerende og pragtfuld Prosecco fra en områdets første økologiske producenter. Små fine bobler. Frisk tør til halvtør med noter af hvide blomster og rugbrød.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Kr 149,00
Kr 119,00

Distriktet
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.
Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med
mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Producenten
Fidora har 160 ha. land fordelt på 4 ejendomme i henholdsvis Valpolicella (Monte Tabor), Valpolicella Classico (Tenuta Fraune), Valdobbiadene (Collagù) samt i Venetos opland (Civranetta). Kun ca. 100 ha. er tilplantet med vin for som noget helt unikt, er hver parcel beskyttet af et naturligt hegn af træer, buske og vilde planter. Dette tjener dels til at beskytte markerne mod naboernes brug af kemi og mod de til tider barske vejrforhold, dels til fremme af biodiversiteten og et rigt dyreliv.
Det er i dag den unge generation med Emilio Fidora ved roret, som viderefører familiearven. Emilios farfar, Guido Fidora, konverterede allerede i 1974 til økologisk landbrug - som den første producent i Veneto iøvrigt. Den udbredte opfattelse var ellers dengang, at kemikalier var den ”rigtige” måde, hvorpå man kunne sikre et højt udbytte. Der var, på trods af at man i flere tusinde år forinden havde dyrket vin uden brug af kemikalier, ingen bøger eller studier om, hvordan man skulle dyrke vin uden brug af kemikalier, så Fidora lærte det gennem erfaring.

Vinen
Fyldig, charmerende og pragtfuld Prosecco fra en områdets første økologiske producenter. Små fine bobler. Frisk tør til halvtør med noter af hvide blomster og rugbrød.
Nyd den som velkomst eller brug den til at lave markedets bedste økologiske Spritz cocktail.

Økologisk Spritz
Du skal bruge vinglas, isterninger
1 del Prosecco Spumante Brut
1 del Walcher Veneziano Spritz
Spædes op med danskvand og pyntes med appelsin i skiver