Rom- EKTE Rum Pungent & Geeky, 47%

Rommen har ingen sukker tilsat og er derfor i den lidt tørre ende, hvilket kommer til udtryk i den intense og lange eftersmag. En rom for kendere.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: EKTE Rum
Kr 499,00

Producenten
EKTE RUM er et københavnsk baseret ”blending house”. I ordets rene oversættelse betyder det et blandingshus, hvilket også er det, som Rum Club gør. De destillerer ikke deres egne rom, men har specialiseret sig i at finde frem til nogle af de bedste grundtyper af udtryk inden for romverdenen. Derigennem kan man sammensætte den type af rom, som ønskes. Med skabelsen af de 4 første rum i serien, er det lykkedes at skabe en serie af rom, som favner bredt i smagen.

Manden bag serien Ekte Rum er Daniel Nunez, som bedst kan betegnes som en ekstraordinær stor rom entusiast. Daniel er desuden indehaver af Danmarks største samling af kvalitetsrom, som p.t. tæller ca. 350 flasker, hvoraf flere ikke kan smages andre steder i Skandinavien. Daniel har igennem flere års arbejde med og passion for rom opnået et internationalt navn og anerkendelse i romkredse. Det er denne passion, som nu er blevet omsat i de rom, der tilsammen udgør Ekte Spirits.

Distriktet
Rom er som udgangspunkt lavet på sukkerrør og kan groft deles i fire kategorier, som hænger sammen med landenes tidligere kolonimagter: Frankrig, Portugal, Spanien og England. De to første rom-stilarter (Frankrig og Portugal) minder om hinanden, da de begge bygger på traditionen om at bruge friskpresset sukkerrørsjuice. I den franske tradition blev juicen varmebehandlet, filtreret, gæret og destilleret i en kontinuerlig proces. I den portugisiske tradition lader man massen gære uden filtrering eller behandling, og man destillerer på alt fra kedler hjemme i baghaven til kobberkedler med kontinuerlig destillation.

I den spanske og engelske tradition laver man først sukker af sukkerrørsjuicen i en varmecentrifuge. Her krystalliserer sukkeret sig i midten og man ender med et restprodukt kaldet melasse (molasses på engelsk). For at lave rom bliver melassen (som også kan bruges f.eks. til bagning, marmelade og dyrefoder) sat til at gære (i dag tilsætter man nogle gange sukker og vander), og det er det færdige produkt, man destillerer. I gamle dage foregik det 100% på kobberkedler, men i dag er der også kontinuerlige kedler på spil. De gamle kedler giver en mere aromatisk og kraftig rom, og de ”nye” kedler giver en blødere, lettere og tørrere rom.

En forskel mellem de to stilarter bør dog nævnes: I den spanske tradition kulfiltrerede man rommen, så den blev hvid/lys, mens englænderne lod den beholde smagen, saften og kraften – uden filtrering. Senere overgik spanierne til at lave rom på kolonnekedler, hvor man kan destillere så højt, at kulfiltrering er (kan være) unødvendig. De klart mest populære kategorier i Danmark er den spanske og den engelske.

Rommen
Pungent & Geeky er EKTEs mest kraftfulde og mest intense rom. Det er den rom med det ældste blend, og med den mest aromatiske smag. Rommen er en kombination af forskellige potstill rom, nogle specielle høj-ester kedler, som virkelig er intense og meget smagfulde. Det er en rom der taler til rom-nørderne og kendere der ikke vil have deres rom forurenet med sukker. Den er flasket ved 47% for ekstra slagkraft og har en primær rom part fra Jamaica på 3 år og er blendet op med et 8 års rom fra Barbados og ligeledes rom fra Trinidad som er 5 år gammelt.

Det er en eksplosion af smag, som man ikke skal snyde sig selv for. Men pas på næsen, lad ikke næsen dykke ned i glasset med det samme, lad glasset være omkring brystkassen og lad rommens noter stige op til næsen, så slipper man for alkohol-noterne og fanger kun den dejlige rom. Det er et af de smukkeste udtryk for intens rom, der har været på markedet i lang tid.

Rommen er fra Caribien, blendet i Danmark, aftappet i Spanien.

Kunder der har købt denne vare købte også

Rom- EKTE Rum Dark & Aged, 38%

Der skal lyde en advarsel, dette er en stærkt vanedannende rom, som er utrolig blød og elegant, den favner bredt og har flot rom-karakter, til trods for at den er blød og bredtfavnende.
Kr 399,00