Rødvin- 2016 Mercurey Vieilles Vigne, Albert Sounit

Smuk rubinrød farve. Duft af maørke bær som Brombær og Kirsebær.Smagen er frugtrig med afsluttende bløde tanniner.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Maison Albert Sounit
Kr 339,00

PRODUCENTEN

Bourgognehusets historie går tilbage til midten af 18’ hundredetallet. Hvide- og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise har igennem tiderne været husets speciale. I 1993 kom huset på danske hænder, da vinhandler Knud Kjellerup købte firmaet sammen med to gode venner. Motivet har fra starten været at bringe Maison Albert SOUNIT kvalitetsniveau og image op blandt de bedste i Côte Chalonnaise.


I 2005 overtog Maison Albert SOUNIT vingården, Domaine Bernollin i Montagny. Vingården omfatter i dag 12 ha. vinmarker og et fuldt moderniseret cuverie. Siden 2005 er alle SOUNIT’s vine vinificeret på Domaine Bernollin – såvel druer fra egne marker som købte druer.


Al produktion foregår efter det strengt regulerede ”Agriculture Raisonée”, som stiller strenge krav til alle faser i produktionen i respekt for omgivelserne – og ikke mindst i respekt for renheden i det færdige produkt! Alle vine høstes i hånd. Under vinificeringen anvendes udelukkende druernes naturlige gær. Lagringen sker på franske egetræsfade og aftapning sker uden filtrering.


OMRÅDET

Vine fra kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny har tidligere stået ”i skyggen” af de mere kendte appellationer fra Côte de Beaune og Côte de Nuits; - men netop derfor er der særligt gode køb at gøre netop herfra. Kvaliteten har ved mange blindsmagninger vist sig på højde med selv store vine fra Côte d’Or, - og prisen ligger i et langt mere sympatisk leje!

Mercurey er det mest berømte område i Côte Chalonnaise og med sine 650 ha. vinmarker samtidig det største. Det ligger umiddelbar syd for Côte de Beaune og omfatter både kommunerne Mercurey og Saint-Martin-Sous-Montaigu.

I Mercurey producerer man mest rødvine, som er kendte for deres kraftige stil. De bedste har også sprødhed og finesse. Der findes 30 marker med betegnelsen 1. Cru i området, men i Mercurey siger man ofte, at man hellere skal bedømme en vin efter dens producent end efter dens markoprindelse.


VINIFICERING & MODNING

Vinen er lavet på 100% Pinot-Noir fra meget gamle vinstokke (ca. 70 år!), som vokser på østsiden af Montaigus’ bjerget i det centrale Mercurey.

Vinen vokser i ”dyb” ler, som giver vinen en kraftfuld og krydret karakter. Druerne høstes i hånd. Efter plukning sorteres druerne på sorteringsbord inden vinificering. Vinen er lagret i 14 måneder på franske barriques (228 liter) hvoraf ca. 30% er nye fade.


SMAGSNOTATER

Vinen er smuk, dyb rubin. Bouquet’en er frugtrig med noter af mørke bær (kirsebær, brombær…) og et fint og varmt krydderi (hvid peber). Smagen er fyldig med blødt afrundede tanniner.


SERVERINGSFORSLAG

Serveres sammen med flyvende vildt, and, lam, okse eller kalv eller med ostegratinerede retter. Nyd den i store glas ved ca. 17 grader, gerne efter en times iltning på karaffel.

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2016 Corbaisson Rouge, Domaine Bernollin, Bourgogne

Smuk rubinrød farve, meget frugtrig bouquet med masser af bærsødme. Fyldig smag med modne og bløde tanniner.
Kr 179,00

Rødvin- 2015 Santenay, Les Champs Claudes, Vielle Vigne

Duften er indtagende og solmoden. De dybe ler og jernholdige jorde gør smagen koncentreret, fyldig og med fine spicy noter af hvid peber.
Kr 249,00

Rødvin- 2015 Rully Les Chenes, Domaine Bernollin, Bourgogne

Vinen byder på masser af frugt: kirsebær og røde bær og et let strejf af vanilje. Smagen er frugtrig og vinen er præget af elegance og finesse med fine subtile aroma nuancer. Vinen er fast i karakteren og har et meget præcist udtryk.
Kr 279,00