Rødvin- 2012 Mitolo 7th Son Grenache/Shiraz, Australien

En fantastisk vin, der vil klæde Italiensk mad eller grillet lam eller okse.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Ben Glaetzer
Kr 249,00

Robert Parkers australske favorit
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke, som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Supervine fra McLaren Vale
Mitolo er et joint venture mellem Ben Glaetzer og Frank Mitolo. Frank Mitolo har skaffet sig adgang til druer fra nogle af McLaren Vales bedste marker, men hans egne evner som vinmager var ikke gode nok til at få det fulde udbytte af markerne. Ben Glaetzer blev medejer, og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, området nogensinde havde præsteret.

7th. Son - Grenache - Shiraz
Grenache druerne til 7th. Son stammer fra Blewitt Springs i den nordlige del af McLaren Vale. De sandede jorde og det relativt kølige klima giver de 75 år gamle og økologisk dyrkede Granche vinstokke optimale betingelser, og giver en intens og duftende vin med rygrad og en fast struktur. Syrah druerne kommer fra den fantastiske Mitolo-Lopresti vingård, nær kysten, 30 kilometer længere sydpå, hvor jordene er mere lerede. Det giver Shiraz druerne en rig, intens og blød frugt.

Når en plus en bliver tre
Shriaz og Grenache druerne vinificeres og lagres hver for sig helt frem til den endelige udvælgelse og sammenstikket inden aftapningen. Da Ben og Frank arbejdede på det endelige sammenstik stod det klart, at de tilsyneladende modsatte stilretninger i Grenache og Syrah partierne komplementerer hinanden på formidabel vis, og skaber en kompleks og uhyre interessant vin. Et lille tilskud (4 %) af vin fra Sagrantino druen - ligeledes fra Mitolo-Lopresti vingården gav et ekstra lille twist til den færdige vin, der kombinerer den mere terroir prægede europæiske stil med Mclaren Vales rigdom og intense frugt. En fantastisk vin, der vil klæde Italiensk mad eller grillet lam eller okse.