Rødvin- 2012 Lenotti Amarone Classico, Veneto

Farven har en let tagstensrød farve og en meget eterisk og eksotisk duft. Smagen er "varm" og velouragtig med en charmerende friskhed til sidst. Prøv den til okse- og kalvesteg, til vildtretter eller til modne oste.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Cantine Lenotti
Kr 299,00

Området
Amarone vine produceres i Veneto distriktet, som ligger i det centrale Norditalien og strækker sig fra lidt vest for Verona til Venedig. Kunst, kultur og arkitektur i området er en historie for sig, som tæller andet og mere end Romeo og Julies stadigt bevarede domiciler og den gamle romerske arena i Verona. Vin produceres overalt – også i lavlandet, men kun vinene fra skråningerne i Classico-områderne har kvalitetsmæssig interesse.

Producenten
Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Vinen
I Valpolicella produceres der 3 helt forskellige vine: Recioto, Amarone og Valpolicella. Recioto er en sød rødvin, der ofte anvendes som aperitif eller dessert. Fremstillingsmetoden er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks bringes til vinificering men tværtimod lægges eller hænges til tørre.

Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto dvs. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel. En Amarone vil altid være karakteriseret ved en stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Man finder i duften en righoldighed på aromaer: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder. En god Amarone fra en god årgang kan lagre meget længe, hvilket vil sige mere end 10 år og ofte helt op til 20 år eller mere for de helt store. Amarone er velegnet til rødt kød og vildt og uforlignelig med ost.

Amarone Classico fra Lenotti er lavet på områdets klassiske druer Corvina, (som nemt angribes af den ædle råddenskab) samt Rondinella og Molinara høstet på firmaets parceller i Negrar, Valgatara og Fumane. Farven har en let tagstensrød farve og en meget eterisk og eksotisk duft. Smagen er "varm" og velouragtig med en charmerende friskhed til sidst, som flot fremhæver trækarakteren.

Prøv den til okse- og kalvesteg, til vildtretter eller til modne oste. Server den ved ca. 18 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.

Kunder der har købt denne vare købte også