Rødvin- 2010 Luis Canas Gran Reserva, Rioja

Duften vælter nærmest ud af glasset, med ærketypiske, bløde toner af Rioja, hvor mørke bær, vanilje, krydderier og træ harmonerer flot med hinanden. Man bliver ganske enkelt forført af duften. I smagen er vinen ligeledes meget harmonisk og afrundet, med en god finesse og toner af friske krydderurter og syltede frugter.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Luis Canas
Kr 299,00

Producenten
Bodegas Luis Cañas er et familieejet vinhus grundlagt i 1928 i Villabuena de Alava, nordvest for Logrono i Rioja. Inden da havde familien Cañas dyrket vin i mere end 200 år i området. Vinhuset er i dag et af de vigtigste i Rioja og i det hele taget i Spanien. Siden 1989 har firmaet været styret af grundlæggerens søn, Juan Luis Cañas, der i øvrigt også ejer Bodegas Dominio de Cair i Ribera del Duero.
Druerne hentes på familiens 110 ha. og på yderligere 200 ha., bestående af ca. 815 parceller, ejet af små dyrkere, man har langtidskontrakt med. Ud fra tanken om, at gode vine kun opnås med de bedste druer, har Bodegas Luis Cañas et tæt samarbejde med sine drueleverandører vedrørende dyrkning, således at kvaliteten af druerne prioriteres højest.
Til vinificeringen råder Bodegas Luis Cañas i deres nye produktionslokaler over det mest moderne udstyr, som bl.a. tillader druesortering, skånsom presning, separat gæring, temperaturregulering og modning på fad. Til de vine, som skal drikkes unge, bruger man kulsyregæring, som er ret almindelig i Rioja Alavesa. Til de vine, som skal modne, bruger man den klassiske metode med afstilkning, gæring på tank og evt. modning på fad. Bodegas Luis Cañas har opnået ISO 9002 og ISO 14000 certificering.

Distriktet
Rioja distriktet ligger langs Ebro floden i det nordøstlige Spanien midt imellem Middelhavet og Atlanterhavet og nyder godt af det specielle mikro-klima, som er perfekt til vindyrkning. Her giver de mørke Tempranillo druer nogle kraftige og krydrede vine, som ofte er velegnede til lang lagring, og de anses i dag for at være nogle af Europas bedste.
Området har gennemgået en kæmpe udvikling på det seneste, med ankomsten af en generation af nye producenter, som tør at tænke anderledes og samtidig har mod nok til at holde på traditionerne. Lovgivningen tager i dag mere hensyn til markedets behov, og det har ofte betydet mere spændende og moderne vine.

Vinen
Vinen er lavet på Tempranillo (95%) og Graciano fra vinstokke, der er 50 år gamle i gennemsnit. Efter sortering bliver druerne afstilket, skånsomt mast og derefter gæret på ståltanke. Efter første gæringen sker den malolaktiske gæring på fade og vinen modner i to år på nye franske og amerikanske fade. Efter aftapning, modnes vinen yderligere 36 måneder på flaske før den frigives.
Gran Reserva er mørk, rubinød, med brunt skær i kanten. Duften vælter nærmest ud af glasset, med ærketypiske, bløde toner af Rioja, hvor mørke bær, vanilje, krydderier og træ harmonerer flot med hinanden. Man bliver ganske enkelt forført af duften. I smagen er vinen ligeledes meget harmonisk og afrundet, med en god finesse og toner af friske krydderurter og syltede frugter. I eftersmagen efterlader den lækre nuancer af tobak og cedertræ. Det er en både kompleks, harmonisk og charmerende vin.
Prøv den til ovnstegt okse-, kalv eller lammekød, med masser af smagende grøntsager, svampe og en mørk sauce.