Rødvin- 2007 Castello di Bolgheri, Italien

Vinen laves på 70 % Cabernet Sauvignon, 25 % Merlot og 5 % Cabernet Franc. Den meget mørke vin byder på en komplekst sammensat bouquet af bærfrugt, mokka, mineraler, vanille og viol. Smagen er generøs og kødfuld, og understøttes af en solid dosis moden tannin, som fuldender helhedsindtrykket.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Kr 445,00

Referencepunktet i Bolgheri
I Margaux hedder referencepunktet Château Margaux. I Bolgheri hedder referencepunktet Castello di Bolgheri. Slottet ledes af Federico Zileri, som råder over 50 hektar marker i den allerbedste del af det eksklusive Bolgheri-distrikt. Den perfekte beliggenhed illustreres blandt andet af, at nabomarkernes druer anvendes til ekstremt kostbare kultvine såsom Guado al Tasso og Ornellaia. Indtil 2001 blev markerne faktisk lejet ud til Ornellaia, men nu er Castello di Bolgheri begyndt at lave sin egen vin – og sikken en vin!

Klasser bedre end supertoscanere
Bolgheri er et lille vindistrikt ved kysten, syd for Livorno. Området har en lang tradition for at fremstille ædle vine på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Sangiovese. Mens Toscanas mange ”supertoscanere” udbydes som IGT eller Vino Da Tavola, fremstilles Bolgheri-vinene under DOC-lovgivningen, som stiller skrappe, præcise krav til hvilke druesorter der må anvendes, og det maksimale høstudbytte pr hektar. De strengere krav kan tydeligt aflæses af kvaliteten – Bolgheris vine er i en klasse for sig, og kvaliteten er urokkeligt stabil.

En magtfuld vin
Bolgheri Superiore er slottets topvin, og den udbydes kun i store årgange. Vinen laves på 70 % Cabernet Sauvignon, 25 % Merlot og 5 % Cabernet Franc, og er lagret i 12 måneder på fade af fransk eg. Den meget mørke vin byder på en komplekst sammensat bouquet af bærfrugt, mokka, mineraler, vanille og viol. Smagen er generøs og kødfuld, og understøttes af en solid dosis moden tannin, som fuldender helhedsindtrykket.