Rødvin- 2005 Sori Tildin, GAJA, Piemonte

95% Nebbiolo og 5% Barbera fra den lille vinmark Sori Tildin på 3,8 ha. En mark som GJA familien købte i 1934. Vinen kan gemmes i op til 25 år.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Angelo Gaja
Kr 2995,00

Området
Piemonte distriktet i det nordvestlige Italien er uden tvivl et af de vinområder i Italien, som har fået størst opmærksomhed i de sidste år – og med rette.

Området omkring byen Torino (hvor f.eks. Fiat bilfabrikkerne ligger) er et af de mest dynamiske i Italien. Ud over det pragtfulde landskab ved foden af Alperne byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Næsten 40 geografiske områder producerer ligeså mange forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin uden for måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man normalt bruger til maden. Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba – men også Langhe – skaber i dag stor respekt i vinverdenen.

Producenten
Angelo GAJA regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog GAJA’s store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Det havde ingen før ham haft mod til. Hvis han skal nå højere i sine kvaliteter, kommer Robert Parker og andre vinskribenter til at udbygge deres karaktersystemer, da han allerede i dag ligger helt i top!

GAJA’s vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: "ingen over – og ingen ved siden af", og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Vinen
Det kom som en chok for de fleste, da GAJA fra og med årgang 1996 besluttede at etikettere Sorì Tildin (og 4 andre af hans Barbaresco og Barolo topvine) som Langhe Nebbiolo DOC og ikke som førhen som Barbaresco DOCG. Barbaresco – husets flagskib i mange år – var simpelthen ved at glide i baggrunden i forhold til vin fra topmarker som ”Sorì Tildin”, og det var GAJA ked af. Nu skulle husets ”almindelige” Barbaresco være den eneste vin i det fornemme DOCG selskab og på denne måde igen blive nr. 1 hos GAJA.

Sorì Tildìn er lavet på 95% Nebbiolo og 5% Barbera fra vinmarken Sorì Tildìn (3,8 ha.) ved landsbyen Barbaresco, en mark som GAJA familien købte i 1934. Denne vinmark udgør sammen med Sorì San Lorenzo, Costa Russi og Sperss de fineste Cru-marker for GAJA's Langhe produktion.

Marken er opkaldt efter den forhenværende ejers øgenavn "Tildìn". Ordet "Sorì" betyder "sydvendt bakketop".

Gæringen foretages med eget vildgær i rustfrie ståltanke ved en temperatur på 28° den første uge og 18° de to sidste uger, efterfulgt af en malolaktisk gæring. Efterfølgende lagres vinen i to faser: Først 12 måneder i egetræsfade (225 l. – 30% nye og resten 1 – 2 år gamle – 50% er fra Allier og 50% er fra Europa) derefter yderligere 12 måneder i store egetræsfade for ikke at give vinen for meget hård egetræssmag.

Blandt GAJA's Cru vine er det den, som bedst viser den balance, der kan være mellem kraft og finesse i en Nebbiolo. I duften og smagen finder man røgede toner, krydderier, mørke kirsebær og cedertræ. Det er en vin, som på trods af sin delikate stil kan gemmes i 30-40 år i de exceptionelle årgange.