Champagne- Louis Roederer Brut Premier Champagne

Brut Premier har en stor, umiddelbar og frugtrig bouquet. Her finder man eksotiske karakterer af honning, vanille, mandler og ristet brød og samtidig en delikat og kompleks finish. En meget spændende harmoni mellem kraft, fyrighed og blødhed. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Louis Roederer
Kr 469,00

Producenten
Når man disponerer over 214 ha. af Champagneområdets bedste vinmarker – oven i købet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Huset Louis Roederer dækker selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge giver helt klart kvalitetsmuligheder.
I løbet af de seneste mange år har Champagne Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og til biodynami. Louis Roederer har allerede opnået prædikatet DEMETER (biodynami) for de vinmarker, som producerer druer til Cristal.

Distriktet
Champagnedistriktet er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte distrikt, i passende afstand til Flandren, England og...Paris, som altid har været gode aftagere af Champagne-vine. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.
Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrundens type - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes afgørende.

Vinen
Brut Premier laves på 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Pinot Meunier fra 40 forskellige parceller. For at sikre en god kontinuitet i stilen er Brut Premier lavet af seks forskellige årgange, hvoraf ca. 10% kommer fra Louis Roederers berømte “Réserve”. Vinen gæres på flaske i 3-4 år, og “dosagen”, d.v.s. den sukkerlikør, der tilsættes, når gæringen på flaske er slut, udgør ca. 10-11 g. pr. liter. Efter degorceringen er vinen yderligere gemt i 6 måneder inden afskibning.
Brut Premier har en stor, umiddelbar og frugtrig bouquet. Her finder man eksotiske karakterer af honning, vanille, mandler og ristet brød og samtidig en delikat og kompleks finish. En meget spændende harmoni mellem kraft, fyrighed og blødhed.
Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse. Dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk, skaldyr og faktisk også til ikke for søde desserter.

Kunder der har købt denne vare købte også

Champagne- Louis Roederer 2009 Brut Vintage Champagne

Vine har en flot lysgylden farve med små, vedvarende bobler. I eftersmagen fanger man toner af hvide ferskner, citrusfrugter, hyben, men også lidt vanilje og bitter chokolade. Der er en pragtfuld balance mellem friskhed, fasthed, fylde og velour.
Kr 750,00

Mousserende- Cremant de Bourgogne, Prestige Demi-Sec, Albert Sounit

Bør nydes afkølet ved 6–7 grader. Velegnet som aperitif. Frugtrig og frisk sødme, som gør den velegnet som dessertvin.
Kr 159,00

Rom- Plantation Rum Trinidad Old Reserve 2005 Vintage, 42%

12 år gammel Plantation rom fra Trinidad med noter af citrus frugter, pærer, mango og blomsterhonning.
Kr 449,00