Hvidvin- 2017 Chardonnay, River Retreat, Trentham

Det er en vin, der vil kunne bruges både til fisk og skaldyr, men den er også bredt anvendelig til fjerkræ, svinekød og pastaretter, gerne cremede.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Trentham Estate Australien
Kr 99,00

Producenten
Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.

Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.

Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.
 

Vinen
River Retreat tager sit navn efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver flaske solgt, giver man et biddrag til at bevare det unikke økosystem.

Druerne til vinen er 100% Chardonnay, som høstes om natten, hvor det er køligst, for at bevare druernes kvalitet bedst muligt. Druerne afstilkes, hvorefter de presses. Man anvender kun den bedste free run most, som klares, før der tilsættes gær. Gæringen foregår temperaturkontrolleret så længe, det tager at omdanne sukkeret til alkohol. Herefter lagrer vinen med sit bundfald (sur lie) på rustfri ståltanke, indtil den blandes og aftappes.

Vinen har en fin lys strågul farve. Duften er domineret af melon og stenfrugter som abrikos og ferskener. I smagen finder man nektariner og citrus. Den er knap så tropisk i frugten, som australsk Chardonnay kan være. Eftersmagen er flot og vedholdende. 

Det er en vin, der vil kunne bruges både til fisk og skaldyr, men den er også bredt anvendelig til fjerkræ, svinekød og pastaretter, gerne cremede.

 

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2016 Shelter Winery Lovely Lilly Pinot Noir, Tyskland

I duften finder man klassiske toner af kirsebær, kirsebærsten og hindbær. Smagen er sprød og kølig, med en udmærket struktur og en behagelig afrundet finish.
Kr 119,00

Hvidvin- 2017 Simonsig Chenin Blanc, Sydafrika

Chenin Blanc bliver plukket meget modnet, og det forklarer dens gode sødme, de eksotiske toner (melon, æbler, kiwi, grape og blomster)
Fra Kr 71,66