Whisky fra Glendronach Distillery - Køb Her - Vinoble Horsens - Vinoble Horsens - Vin & spiritus - Byens bedste vinbutik
 

Glendronach Whisky

Højlandsdestilleriet GlenDronach er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linie til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Blandt stifterne af Glendronach var James Allardice, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1825 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul.

GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagringen af whiskyen, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund.

Selvom GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er en af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt, blandt de mindste. Den maksimale årlige kapacitet ligger kun omkring 1,4 mill. liter.

GlenDronach - den sovende kæmpe.
Kvalitetsmæssigt er GlenDronach en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de bedst kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDroncah bedst kendt blandt whisky entusiaster verden over. Som i mange andre lignende situationer, havde de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra var blot tænkt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer.

Med årtiers forsinkelse er tiden nu imidlertid inde til at GlenDronach indtager en position blandt de allerbedste og mest agtede Single Malts i Skotland. Den nuværende ejer - Billy Walker - har ikke kun overtaget et fantastisk veltrimmet - og i bedste forstand - et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der er helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach ligger et utal af interessante fade. Sherry butts, sherry puncheons, hogsheads og quarter casks i massevis. Der er virkelig lagerpotentiale til mange spændende aftapninger i de kommende år.

https://www.glendronachdistillery.com///

View as Grid List
Sorter efter
Vis pr. side

Whisky- Glendronach "Original" 12YO Single Malt Highland Whisky, 43%

Farven er gylden som rav. Næsen er sød, cremet med toner af vanilje, mørke tørrede frugter og krydderier. I smagen trænger sherryfadlagringen igennem med flere toner af nødder og tørrede frugter. Det er en silkeblød Maltwhisky med en god længde i eftersmagen.
Kr 449,00

Whisky- Glendronach Peated Single Malt Highland Whisky, 46%

Whiskyen er lagret i de fineste Pedro Ximénez og Oloroso sherryfade. Farven er strøguld, og næsen har toner af ”toffee”, honning og en sart røg. I smagen fornemmes toner af appelsin og nelliker, men afslutningen giver toner af lakrids og mørke frugter.
Kr 499,00 Kr 450,00

Whisky- Glendronach 2008 11YO Single Malt Highland Whisky, 46%

Master Blender Rachel Barrie har udvalgt fadene til denne special aftapning. Single Malt Whisky, der er lagret på P.X Sherry Casks.
Kr 599,00

Whisky- Glendronach Cask Strength Batch 7 Single Malt Highland Whisky, 57,9%

Whiskyen har en dyb bronzeagtig farve i glasset. I næsen fornemmes toner af kirsebær, brandy og chokolade med brombær, vilde figner og Highland Toffee. I smagen fornemmes lidt appelsinskal og brændt kastanjer.
Kr 699,00

Whisky- Glendronach "Allardice" 18YO Single Malt Highland Whisky, 46%

Denne aftapning er en meget kraftig sherrybombe, der efter 18 års lagring på de fineste spanske Oloroso sherryfade, fremstår som en helt unik whisky i en verden der er domineret af lagring på amerikansk eg. En sjældenhed, som kun ganske få andre destillerier kan matche.
Kr 999,00

Whisky- Glendronach "Parliament" 21YO Single Malt Highland Whisky, 48%

Denne aftapning er en meget kraftig sherrybombe, der tilbyder en aroma af efterårsfrugt, som brombær og rødeblommer. Dertil kommer Oloroso Sherry, kandiseret appelsin, ristet eg, der i alt frembringer en glimrende balance.
Kr 1299,00

Whisky- Glendronach 1991 22YO Single Malt Highland Whisky Cask #1346, 52,1%

Single Cask aftapning fra Glendronach Distillery Destilleret i 1991 og aftappet i 2014 Pedro Ximenez Sherry Puncheon Cask #1346 Alkohol 52,1%
Kr 1999,00

Whisky- Glendronach 1992 25YO Single Malt Highland Whisky, 48%

Special aftapning udelukkende til det danske marked. Lagret i 25 år på Oloroso Sherry Casks.
Kr 1999,00

Whisky- Glendronach 1994 19YO Single Malt Highland Whisky Cask #326, 53,5%

Single Cask aftapning fra Glendronach Distillery Destilleret i 1994 og aftappet i 2014 Pedro Ximenez Sherry Puncheon Cask #326 Alkohol 53,5%
Kr 1999,00

Whisky- Glendronach 1996 18YO Single Malt Highland Whisky Cask #244, 56,9%

Single Cask aftapning fra Glendronach Distillery Destilleret i 1996 og aftappet i 2014 Oloroso Sherry Butt Cask #224 Alkohol 56,9%
Kr 1999,00

Whisky- Glendronach 1993 24YO Single Malt Highland Whisky Cask #394, 51,7%

Single Cask aftapning fra Glendronach Distillery Destilleret i 1993 og aftappet i 2017 Sherry Butt Cask #394 Alkohol 51,7%
Kr 2499,00