Køb dansk her - Vinoble Horsens - Vinoble Horsens - Vin & spiritus - Byens bedste vinbutik
 

Dessertvin- Kirsebærvin Rancio, Frederiksdal Gods, Danmark

Deres Rancio er skabt til chokolade, nødder, figner og svesker, blå oste, steg eller terrin af foie gras eller alm. fuglelever, gerne med let sødligt tilbehør samt tunge vildtretter af hare eller dyr.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Frederiksdal Gods
Kr 279,00

DANMARKS UNIKKE RÅVARE
At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.

LAD DIG OVERRASKE
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

STEVNSKIRSEBÆRRET
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.

GODSET
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som Den hvide hovedbygning, som står i dag, er grundlagt i 1756.

Deres ’signaturvin’, der har fået sin smag fra den lollandske sol, varme og kulde.

’Rancio’ betyder ’harsk’ på catalansk og hentyder til fremstillingsmetoden.

Efter gæring omhældes vinen på små 25 liters glasballoner og sættes udenfor i solen et års tid – en metode, man har brugt på Madeira, Porto og i Banyuls og Maury igennem århundreder.

Solen, regnen, kulden og varmen tilfører en helt særlig smagsprofil med noter af orangeskal, figner, nødder og karamel.

Herefter lagres den videre i gamle 450 liters Cognac-fade.

Deres Rancio er skabt til chokolade, nødder, figner og svesker, blå oste, steg eller terrin af foie gras eller alm. fuglelever, gerne med let sødligt tilbehør samt tunge vildtretter af hare eller dyr.

Hvis den får lov at ligge, vil den udvikle sig smukt de næste mange, mange år.