Bordeauxs umiddelbare nordlige nabo, Cognac, er sikkert verdens mest kendte distrikt for produktion af brændevin – og dette siden det 15. århundrede. Det var imidlertid først i 1860, at den franske geolog Coquand og hans assistent lavede en opdeling af området efter jordbundsforholdene og opdagede, at kvaliteten af Cognac var tæt forbundet med netop jordbundstypen. 6 områder blev derefter fastlagt, hvor den bedste – Grande Champagne – ligger i midten af området. Navnet kommer fra Champagnedistriktet længere nordpå og skyldes, at man i området finder en meget kridtholdig jordbund, som ligner den i det berømte franske vindistrikt. Kridtet udgør ca. 35% i det øverste lag og helt op til ca. 80% længere nede. Og i Cognac som i Champagne giver denne jordtype finesse og charme.
Ingen "sprittede" tendenser her, men til gengæld en flot, liflig og aromatisk intensitet samt en meget charmerende, lækker og afrundet, silkeagtig stil.
Frapin VSOP har meget frugt og en flot dybde, som gør den til en eksklusiv Cognac og noget af det fornemmeste V.S.O.P Cognac på markedet. Her har man prioriteret frugten, harmonien, finessen og charme.
Reserve 20 år gammel Grande Champagne Cognac.
En meget unik og krydret cognac fra Grande Champagne området i hjertet af Cognac.
Farve: Gammelt funklende guld.
Duft: Herlig duft af vanillestænger, sammen med tørrede rosenblade og engelsk abrikos marmelade. Efter lidt tid fornemmes mørkt krydderi, kanel, lakrids og valnødder.
Smag: Smagen er fyldig, intens og kraftig. De mørke krydrede toner er i perfekt balance med den lyse frugt.
Kommentar: Pierre Ferrands Reserve er en intens cognac, der bedst nydes om aftenen. Smagen er vedvarende, elegant og maskulin.
Selection des Anges 30 år gammel Grande Champagne Cognac.
Enestående kompleks Grande Champagne Cognac.
Farve: Gammel mørk mahogni.
Duft: Gammelt egetræ og vanille, efterfølges af Valrhona chokolade og lidt Ostindisk krydderi. Bagved de umiddelbare fyldige aromaer, fornemmes Jasmin thé, kaprifolium og søde valnødder ved juletid.
Endeligt fornemmes kandiseret frugt, safran, ingefær, muskatnød, lynghonning og cedertræ.
Smag: Selection des Anges er en meget smagstæt cognac. Bouqueten er intens, men samtidig fløjlsblød. Krydderierne og frugten genkendes tydeligt fra duften og skaber en meget vinøs cognac, som samtidigt har en flot præg af 30 års fadlagring.
Kommentar: Meget rigt koncentreret og fed cognac, opkaldt efter den fordampning, som englene nyder så godt af.