Cantine Lenotti

Området
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Amarone-, Recioto-, Ripasso- og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.
Distriktet producerer almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.
Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

https://www.lenotti.com/en/

 

View as Grid List
Sorter efter
Vis pr. side

Hvidvin- 2018 Lenotti Colle dei Tigli, Veneto

En meget delikat, forfriskende tør vin med en lækker frugtsødme og nuancer af ferskner, æbler og vilde blomster. En rigtig sommervin som vil egne sig godt til forretter, skaldyr, fisk eller fjerkræ.
Kr 85,00

Rødvin- 2017 Lenotti Rosso Passo, Veneto

I smagen byder vinen på en meget charmerende harmoni mellem styrke, krydderier og en velouragtig blødhed. Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til grillet fisk!
Kr 85,00

Rosévin- 2018 Lenotti Chiaretto Bardolino Rosé, Veneto

Det er en meget spændende og kompleks rosé, man her har med at gøre. Farven er klassisk rosé med et meget brilliant rødligt skær. I duften finder man nuancer af friskplukkede ferskner og blommer, og i smagen har vinen en sart friskhed og en finesse, som harmonerer meget fint med druernes krydrede og frugtrige toner.
Kr 99,00

Rosévin- 2017 Lenotti Chiaretto Vigna le Giare Rosé, Veneto

Vinen har en flot, sart rød-rosé farve, og i duften finder man aromaer af fersken og hindbær. I smagen er vinen meget frugtrig, delikat og sprød. En ægte rosé med masser af charme.
Kr 99,00

Hvidvin- 2017 Lenotti Soave Capocolle, Veneto

Duften er meget frugtrig og delikat med en meget intens druekarakter og med meget charmerende blomsternuancer. I smagen er den tør med en god fedme og med eksotiske karakterer af citrusfrugter og grønne mandler.
Kr 109,00

Rosévin- 2017 Lenotti "Decus" Chiaretto Rosé, Veneto

Farven er lys og elegant. Duften er dejlig frugtig med noter af fersken. Smagen er frisk og tør. Serveres køligt ved 8-10 grader til forretter, grillet fisk eller en god pizza.
Kr 139,00

Rødvin- 2016 Lenotti Rosso Passo Collezione in Botte, Veneto

Fadlagret version af Lenotti's så kendte Rosso Passo. Fadlagringen giver stor smagsdybde, hvor lag på lag af solbær, blommer og hindbær fylder smagsoplevelsen.
Kr 139,00

Rødvin- 2017 Lenotti "Le Olle", Veneto

Le Olle har en flot, dybrød farve, og i duften finder man nuancer af rosiner, krydderier og modne frugter. Smagen er dyb og sprød med en behersket bærsødme og en perfekt balance mellem strukturen, finessen og blødheden.
Kr 145,00 Kr 109,00