Rødvin- 2017 Moulin de Gassac Rouge, Languedoc

Vinen har en lys rubinrød farve med lilla skær. Duften er meget aromatisk med nuancer af modne røde bær og toner af krydderier. I smagen er vinen rund og umiddelbar med bløde frugtrige toner. I eftersmagen finder man behagelige toner af peber.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Mas de Dumas Gassac
Kr 79,00

Producenten
Det var i 1970, at familien Guibert faldt over en smuktbeliggende vingård tilhørende familien Daumas. De tilkaldte Henri Enjalbert – berømt geolog på Bordeaux universitet – for at lave jordbundsanalyser. Det var ham, som i 1971 opdagede de ganske specielle forhold, der gjorde området til et ”ideelt og enestående terroir til produktion af Grand Cru vine”.
Familien Guibert dyrker vinmarkerne i fuld respekt for naturen. Dels er de mere end 50 små vinmarker flot integreret i naturen, omringet af områdets klassiske ”guarrigue”, en blanding af lav skov og krat med egetræer, jordbærbuske, gran, vilde pistacie-træer, vilde roser, gyvel, vild timian, lavendel og meget andet.
Dels bliver alle parceller dyrket uden anvendelse af kunstgødning (man bruger i stedet kompost) eller kemi, og med løbende pløjning for at undgå at bruge ukrudtsmidler. Også med bygningen af produktionslokaler og kældre er der taget hensyn til naturen: De er bygget under jorden, så de ikke forstyrrer landskabet.

Distriktet
Allerede i 780 blev de første vinmarker anlagt langs åen i dalen Gassac i Hérault området i Languedoc. Initiativtageren var dengang en af Karl den Stores nærmeste, St. Benoit dAniane. Ret hurtigt fik Gassac dalen med det enestående kølige, lokale klima stor berømmelse for sine unikke vine.
En kuriositet i Gassac-dalen er i øvrigt de ca. 40 forskellige druesorter, som findes. Flere af dem på upodede prephylloxera vinstokke med druer, der stammer fra Israel, Portugal, Schweiz, Armenien, Madeira m.fl... Nærmest et museum.

Vinen
Gassac Classic/Pont de Gassac har sin egen historie: Da nogle vinbønder i Languedoc i 1991 stod foran en EU-finansieret braklægning, hvor nogle af de ældste og bedste vinstokke på priviligerede skråninger skulle graves op, besluttede Mas de Daumas Gassac at indgå et partnerskab med nogle af disse vinbønder. To bestemte områder blev valgt, dels nær landsbyen Puilacher (Paulhan), ved floden Héraults bred, dels i Villeveyrac, hvor vinmarker formet som et amfiteater giver fremragende vine. Udfordringen gik ud på at bevare disse truede marker, producere klassiske Languedoc vine som man gjorde det i områdets kronede dage, og til en pris, alle kunne betale.
Druerne til den røde Gassac Classic består normalt af Syrah, Carignan, Alicante, Grenache og Marselan, smat Merlot i nogle årgange, som høstes på skråninger nær landsbyen Villeveyrac, hvor undergrunden er tør og fattig kalksten. Druerne gæres separat på temperaturregulerede ståltanke og efter presningen bundfælder vinene naturligt uden filtrering. Efter sammenstikningen bliver den modnet i 5-6 måneder i rustfrie ståltanke inden aftapningen.
Vinen har en lys rubinrød farve med lilla skær. Duften er meget aromatisk med nuancer af modne røde bær og toner af krydderier. I smagen er vinen rund og umiddelbar med bløde frugtrige toner. I eftersmagen finder man behagelige toner af peber. Server den til grønsagsretter, pizza, lette kødretter, men også til grill.

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2016 Missetti Appassimento Rosso, Italien

Farven er mørk, rubinrød og duften afslører lækre frugttoner af mørke kirsebær, brombær samt krydrede toner af sort peber. I smagen fornemmer man en god sødme og velour, igen med toner af mørke bær og blommer, men også et godt bid til sidst. En god tannin giver vinen god harmoni.
Kr 99,00