Rødvin- 2017 Lenotti Rosso Passo, Veneto

I smagen byder vinen på en meget charmerende harmoni mellem styrke, krydderier og en velouragtig blødhed. Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til grillet fisk!
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Cantine Lenotti
Kr 85,00

Producenten
Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.
Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Distriktet
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.
Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Vinen
Rosso Passo er lavet på en for området utraditionel blanding af lige del Merlot og Sangiovese, som dyrkes på Gardasøens østlige skråninger. Begge druer dyrkes efter ”espalier” og ”Guyot” systemerne. Straks efter høsten bliver druerne skånsomt mast og sættes til gæring i ståltanke med temperaturregulering (22-24°). Derefter bliver vinen yderligere lagret i nogle måneder på samme tanke, og aftapningen foregår ved lav temperatur. Alt sammen for at bevare vinens frugtrige og aromatiske karakter.
Alt dette giver en usædvanligt spændende vin med masser af farve og fedme i glasset og en krydret, lidt mørk og kompleks duft. I smagen byder vinen på en meget charmerende harmoni mellem styrke, krydderier og en velouragtig blødhed.
Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til grillet fisk!

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2016 Lenotti Ripasso le Crosare, Veneto

Her finder man både toner af kirsebær, brombær, kaffe, chokolade, hasselnød, pomerans og syltede frugter. Prøv den til okse-, lamme- eller kalvesteg, til vildt – især serveret med tyttebær eller ribs eller til modne oste.
Kr 165,00 Kr 125,00

Hvidvin- 2017 Lenotti Colle dei Tigli, Veneto

En meget delikat, forfriskende tør vin med en lækker frugtsødme og nuancer af ferskner, æbler og vilde blomster. En rigtig sommervin som vil egne sig godt til forretter, skaldyr, fisk eller fjerkræ.
Kr 85,00

Rødvin- 2016 Simonsig Cabernet/Shiraz, Sydafrika

Det er en vin, som vil egne sig fint til grillet kylling, lam eller svinekød på spyd, eller retter med middelhavs præg.
Kr 89,00