Hvidvin- 2017 Lenotti Decus Lugana, Veneto

Fyldig vellavet hvidvin, hvor komponenterne spiller flot sammen. Noget af det bedste hvidvin fra gardasøens bredder.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Cantine Lenotti
Kr 199,00
Kr 149,00

Distriktet
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.
Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med
mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.
Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Vinen
Fylder smagsoplevelsen med nuancer af hvide blomster, stenfrugter og melon. Fyldig vellavet hvidvin, hvor komponenterne spiller flot sammen. Noget af det bedste hvidvin fra gardasøens bredder.
Perfekt match til skaldyrsretter, tapas, supper og kylling.

Kunder der har købt denne vare købte også

Hvidvin- 2017 Lenotti Colle dei Tigli, Veneto

En meget delikat, forfriskende tør vin med en lækker frugtsødme og nuancer af ferskner, æbler og vilde blomster. En rigtig sommervin som vil egne sig godt til forretter, skaldyr, fisk eller fjerkræ.
Kr 85,00

Rosévin- 2017 Lenotti Chiaretto Bardolino Rosé, Veneto

Det er en meget spændende og kompleks rosé, man her har med at gøre. Farven er klassisk rosé med et meget brilliant rødligt skær. I duften finder man nuancer af friskplukkede ferskner og blommer, og i smagen har vinen en sart friskhed og en finesse, som harmonerer meget fint med druernes krydrede og frugtrige toner.
Kr 89,00