2017 Domaine Boucabeille Monte Nero - Køb Her - Vinoble Horsens - Vin & spiritus - Byens bedste vinbutik
 

Rødvin- 2017 Domaine Boucabeille Monte Nero ØKOLOGISK, Roussillon

Smagen er koncentreret og mættet med intens frugt, som afbalanceres af en flot struktur. En bragende flot vin!
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Domaine Boucabeille
Kr 169,00

En hjerne som en gnaver
Med Jean Boucabeilles egne ord skal man have ”en hjerne som en gnaver”, hvis man vil give sig i lag med at dyrke vin på domænets jorder. Markerne er nemlig så stejle og så stenede, at det kræver en absurd mængde hårdt arbejde at opdyrke jorden. Til gengæld byder de på nogle af de ypperste dyrkningsforhold i hele Roussillon; de stejle, sydøst-vendte terrasser er perfekt eksponerede til solen, samtidig med at den allerværste hede om eftermiddagen mildnes af briser fra Middelhavet. Desuden består jordbunden af mager, nedbrudt skifer – perfekt til dyrkning af kvalitetsvin.

Gamle vinstokke
Domaine Boucabeilles marker er overvejende beplantet med de blå druer Grenache, Syrah og Mourvèdre samt den grønne Maccabeu. Alle vinstokkene blev udplantet i 1970’erne, og de har således nået en alder, hvor deres rødder har boret sig så mange meter ned i undergrunden, at de for alvor kan levere topkvalitet. Dyrkningen foregår efter økologiske principper, og Jean Boucabeille blander sig mindst muligt under vinens tilblivelse. Desuden er enhver af brug af enzymer, kunstig gær og andre vederstyggeligheder helt bandlyste.

Monte Nero Côtes du Roussillon Villages
Her er en vin der vil frem! Monte Nero, vinen fra det sorte bjerg, er sammensat af 50% Grenache og 50% Syrah. Vinen er fadlagret 12 måneder på små barriques. I duften byder vinen på den klassiske solmodne Roussillon-næse af bærfrugt og noter af kandiseret frugt, krydderurter og mineraler. Smagen er koncentreret og mættet med intens frugt, som afbalanceres af en flot struktur. En bragende flot vin! Nydes af rummelige glas i op til 10-15 år fra høståret, gerne som ledsager til simremad med oksekød, lam eller godt vildt.