Hvidvine- 2017 Deltetto Arneis San Michele, Piemonte

Vinen har en flot stågylden farve, duft af eksotiske frugter samt vanilje og æbler en flot tør fyldig smag med en dejlig friskhed. Vinen er velegnet til aperitif eller forretter samt milde oste. Serveringstemperatur:10. grader
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Deltetto
Kr 149,00

Distriktet:
Udover det pragtfulde landskab ved foden af Alperne byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. 37 geografiske områder producerer ikke mindre end 42 forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin udenfor måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man drikker til maden. Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba skaber i dag stor respekt i vinverdenen.
Roero området er beliggende i Langhe. Området er i særdeleshed ked for at producerer meget flotte vine til nogle meget attraktive priser. Det er naturligvis Barbera og Nebbiolodruerne der dominerer i Roero, men der produceres også meget spændende hvidvine på den lokale Arneis drue som hos vinhuset Deltetto har et imponerende potentiale.

Producenten:
Vinhuset Deltetto er beliggende i byen Canale og er grundlagt af Carlo Deltetto i 1953. I 1977 overtog sønnen Antonio ansvaret for vinproduktionen og i dag er næste generation Carlos Deltetto også en særdeles vigtig del af Deltetto Vinhuset. Deltetto har i alt 21 ha. Vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper. Deltetto er meget anerkendt for deres mousserende vine, og regnes i dag for en af Italiens absolutte topproducenter af mousserende vine. Den grønne hvidvinsdrue Arneis kan være svær at styre men hos Deltetto opnår fantastiske resultater og hvidvine med et stort lagringspotentiale. Produktionen af blå druer til rødvine koncentreres om Barbera, Nebbiolo men også til en meget spændende Pinot Noir, der er meget tro mod den burgundiske stil.

Vinen:
Imponerende vin lavet 100% på Arneis druen. Vinen har et potentiale som er meget stort, smagte selv under mit besøg hos dem i september måned 2016 årgang 2008 samt 2001 som stadig var fulde afl liv. Vinen kommer fra en vinmark som blev plantet i begyndelsen af 1970. Vinen bliver lagret på en blanding af egetræsfade og stålltanke samt efterfølgende også flaskelagret.
Vinen har en flot stågylden farve, duft af eksotiske frugter samt vanilje og æbler en flot tør fyldig smag med en dejlig friskhed.
Vinen er velegnet til aperitif eller forretter samt milde oste.
Serveringstemperatur:10. grader