Hvidvin- 2016 Chateau Ste. Michelle Eroica Riesling, Washington State

Eroica brillerer med aroma af sødmefulde hvide ferskner, grapefrugt og moden, lidt krydret lime.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Kr 249,00

Området
Columbia Valley er et stort område i den østlige del af Washington State, i det nordvestlige hjørne af USA. Det til trods, ligger Columbia Valley på breddegrad med Frankrigs store vindistrikter Loire, Bordeaux og Bourgogne, men til forskel har Columbia Valley en del flere solskinstimer og ganske lidt regnvejr. To kystbjergkæder fungerer som solid mur mod det noget mere ustadige, kolde og våde vejr i det vestlige Washington State. Perfekte omstændigheder til sunde, smagfulde modne druer – og ditto veltillavede vine.

Producenten
Chateau Ste. Michelle er et af USA's mest prominente vinhuse, grundlagt i 1934, og dermed Washington State's ældste vinhus. Filosofien er at kombinere klassisk, europæisk vintradition med 'New World-innovation'. Til det har huset engageret vinmagere fra den toscanske prestige-familie Antinori og den tyske Rieslingekspert Dr. Loosen - vinmageren fra Mosel, der med rette kaldes "the rockstar of Riesling". Ste. Michelle står sammen med Stag's Leap Wine Cellars for nogle af USA's officielt bedste vine. Chateau Ste. Michelle blev i 2012 udnævnt til "United States Producer of the Year" i “Wine and Spirit Competition (IWSC)."

Vinen
Eroica er opkaldt efter Beethovens 3. Symfoni og lad os bare kalde vinen en kærlighedsaffære mellem den klassiske europæiske Riesling -tradition og “New World Riesling” og terroir. Den tyske Riesling ekspert Dr. Loosen står, siden 1999, bag projektet ”Eroica” i samarbejde med vinmagere fra Washington State – Loosen har i den forbindelse har fået kælenavnet, ”The Rock Star of Riesling”.
Vinen, på 100 % ren Riesling, er et State of the art eksempel på et intermezzo af tradition og klassisk vinfilosofi og hypermoderne teknik. Eroica brillerer med aroma af sødmefulde hvide ferskner, grapefrugt og moden, lidt krydret lime. Syre, der får gummerne til at løbe i vand og et overordnet udtryk af strålende klar frugt, forstærket mineralitet og næsten knitrende sprød syre. Altid et hit til raffinerede asiatiske retter – japansk som vietnamesisk, men også en dansk krabbesalat, ferske kammuslinger og i den helt anden ende – indisk cuisine

Anbefales til
Sushi, Asiatisk mad, Indisk mad, Kammusling