Rødvin- 2015 Montes Alpha Cabernet Sauvignon, Chile

Vinen har en dyb, rubinrød farve. Duften er meget frugtrig med noter af modne bær som kirsebær og jordbær. I smagen går de samme elementer igen toppet op med solbær, kandiseret frugt.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Montes
Kr 179,00
Kr 149,00

Distriktet
Colchagua Valley er egentligt et subdistrikt af Rapel Valley og er sammen med Maipo Valley blandt de mest kendte vinområder i Chile. Mange mener, at det er Colchagua, der lægger jord til Chiles bedste vine. Området ligger ca. 180 km. syd for hovedstaden Santiago og blev i 2005 kåret til Worlds Best Wine Region af Wine Enthusiast. Vinmarkerne er primært placeret ved foden af Andesbjergene, og selvom man er relativt tæt på Ækvator (34. breddegrad er tættere end noget europæisk vinområde), køler Stillehavet og den kølige Humboldt strøm området ned, og gør det perfekt til vindyrkning.

Producenten
I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile. Montes var de første til, som i Europa, at anlægge vinmarker på skråninger (i Apalta regionen), og man var de første til at plante Syrah-druen (i Colchagua) - eksempler som mange andre sidenhen har efterlignet.
Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin er baseret på vinmarkernes beskaffenhed og det arbejde, der udføres i disse, hvorimod kun 20% kan henføres til arbejdet i kælderen.
Man arbejder dog naturligvis meget systematisk og struktureret i alle processer fra vinmark via kælder til den færdige vin.
” Fra begyndelsen har vores filosofi været at fremstille vine af højeste kvalitet, under hensyntagen til miljø og mennesker. Vi ønsker at udvikle en bæredygtig kultur i alle faser af produktionen ”, siger man hos Montes.
Montes opnåede deres første ”National Wine Industry Sustainability Code” certificering i 2011.

Vinen
Alpha Cabernet Sauvignon er om nogen signaturvinen for Montes og den vin, der gav dem deres gennembrud både nationalt og internationalt. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon og 10% Merlot.
Druerne kommer fra Montes’ ejendomme i Apalta og Marchigüe. Vinstokkene er plantet med en tæthed på 5.555 planter pr. hektar, og da udbyttet ligger lavt (7 tons/ha.), giver det god koncentration i druerne. Gæringen foregår på ståltanke og 50% af vinen lagres på brugte franske fade.
Vinen har en dyb, rubinrød farve. Duften er meget frugtrig med noter af modne bær som kirsebær og jordbær. I smagen går de samme elementer igen toppet op med solbær, kandiseret frugt. Fadlagringen biddrager med ristede noter fra friskmalet kaffe samt tobak, chokolade og vanilje. Det er en blød, elegant og nærmest cremet, harmonisk vin, hvor tanninerne og den modne frugt holder snor i det hele og sørger for en flot og lang finish.