Rødvin- 2015 Kaiken Ultra Cabernet Sauvignon, Argentina

Server vinen ved 18-20 grader til fx rødt kød, gerne med krydret sauce, til lam - gerne grillet, men den er også qua dens blødhed god til cremede oste. Kan drikkes nu eller gemmes i mindst 10 år fra høståret.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Kaiken
Kr 189,00

Området
Vindyrkningen i Argentina er ikke et moderne påfund, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bosættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.

Takket være munkenes kæmpe anlægsarbejde – f.eks. udgravning af vandingskanaler – ved foden af Andesbjergene blev områder som Mendoza, San Juan, San Luis og La Rioja ret hurtigt nogle af de vigtigste distrikter i Argentina. De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne – gennemprøvede – druesorter.

Producenten
Det var tilbage i 2001, at Montes, der havde sat Chile på det vinøse verdenskort inden for kvalitetsvin, tog springet over Andesbjergene og grundlagde Kaiken i Mendoza, Argentina. Ambitionen var at kombinere det utrættelige fokus på kvalitet, der har gjort Montes vinene i en klasse for sig selv, med det unikke terroir og spændende muligheder i Argentina og således forene det bedste fra både Chile og Argentina. 

Man fokuserer primært på Cabernet Sauvignon, som man jo er eksperter i, i Chile, og Malbec, som er signatur druen i Argentina. Man har kontrol over vinmarker i tre forskellige områder: Vistaalba, 1.050 meter over havets overflade, hvor man har Malbec plantet tilbage i 1910 (!) og Cabernet Sauvignon plantet i 1974. I Agrelo, hvor markerne på 70 hektar ligger i 950 meters højde beplantet i 2005/06 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah, Bonarda og Petit Verdot. Endelig har man 150 hektar næsten nye marker i Vistaflores, som ligger i imponerende 1.250 meters højde beplantet i 2011 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vi har hjemtaget vine i tre kvaliteter. Reserva serien fokuserer på druetypicitet men også på en kvalitet, der overleverer til prisen. Ultra er winemaker Aurelio Montes særligt udvalgte vine fra forskellige parceller i alle områder, mens Mai er Kaikens Ultra Premium Malbec fra vinstokke, der er mere end 80 år gamle og husets stolthed! Vineriet ligger i Vistaalba og er bygget i 1920. Langt hovedparten af vinen lagres i den imponerende fadkælder med ikke mindre end 1.524 træfade inden aftapning.

Vinen
Vinen er lavet på 95% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec fra udvalgte parceller i over 1000 meters højde i Uco Valley, hvor hovedparten af stokkene er plantet for over 50 år siden. Høsten foregår i hånden med et udbytte på 7,5 ton pr. hektar, og druerne sorteres manuelt. Vinen koldmacererer i 7 dage ved 10 grader og den alkoholiske gæring tager 10-12 dage ved 25-28 grader, fulgt af den malolaktiske gæring. 80% af vinen lagres på nye og brugte franske barriques i 12 måneder, hvorefter den klares naturligt og filtreres meget let inden aftapning.

Vinen har en dyb rød farve. I duften finder man modne røde bær, tobak og krydderurter. I munden er det en kraftig og fyldig vin med elementer af blommer, ribs og kaffe og vanilje. En vin med en meget velkomponeret struktur med modne, runde og bløde tanninner.

 

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2016 Lenotti "Le Olle", Veneto

Le Olle har en flot, dybrød farve, og i duften finder man nuancer af rosiner, krydderier og modne frugter. Smagen er dyb og sprød med en behersket bærsødme og en perfekt balance mellem strukturen, finessen og blødheden.
Kr 145,00

Rødvin- 2017 Lenotti Rosso Passo, Veneto

I smagen byder vinen på en meget charmerende harmoni mellem styrke, krydderier og en velouragtig blødhed. Prøv den til fjerkræ, kalv og lam men også til grillet fisk!
Kr 85,00

Rødvin- 2016 Simonsig Cabernet/Shiraz, Sydafrika

Det er en vin, som vil egne sig fint til grillet kylling, lam eller svinekød på spyd, eller retter med middelhavs præg.
Fra Kr 71,66