Rødvin- 2015 Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Anniversary MAGNUM, Washington State

Meget alsidig vin, der passer til et stort repertoire af mad. Vil f.eks. gøre sig godt til skimmeloste, andesteg, kalvekød og mørk chokolade – også som ingrediens i mad. Vinen består hovedsagligt af Cabernet Sauvignon men indeholder også Syrah, Merlot, Mourvedre, Petit Verdot, Malbec og Grenache.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Kr 359,00

Columbia Valley – Washington State
Columbia Valley er et stort område i den østlige del af Washington State, i det nordvestlige hjørne af USA. Det til trods, ligger Columbia
Valley på breddegrad med Frankrigs store vindistrikter Loire, Bordeaux og Bourgogne, men til forskel har Columbia Valley en del flere
solskinstimer og ganske lidt regnvejr. To kystbjergkæder fungerer som solid mur mod det noget mere ustadige, kolde og våde vejr i det vestlige Washington State. Perfekte omstændigheder til sunde, smagfulde modne druer – og ditto veltillavede vine.

Chateau Ste. Michelle
Chateau Ste. Michelle er et af USA's mest prominente vinhuse, grundlagt i 1934, og dermed Washington State's ældste vinhus. Filosofien er at kombinere klassisk, europæisk vintradition med 'New World-innovation'. Til det har huset engageret vinmagere fra den
toscanske prestige-familie Antinori og den tyske Riesling-ekspert Dr. Loosen - vinmageren fra Mosel, der med rette kaldes "the rockstar of Riesling". Ste. Michelle står sammen med Stag's Leap Wine Cellars for nogle af USA's officielt bedste vine. Chateau Ste. Michelle blev i 2012 udnævnt til "United States Producer of the Year" i “Wine and Spirit Competition (IWSC)."

Vinen
Hensigten med Columbia Valley Cabernet er at sætte fokus på Washington State’s koncentrerede frugt på en meget imødekommende
facon. Altså; rødvin på de blå druers konge, Cabernet Sauvignon, når den fremstår indbydende og drikkeklar med silkebløde tanniner, varieret og sammensat af mange fine smagsnuancer og med Cabernet’s altid så flotte struktur. Meget alsidig vin, der passer til et stort repertoire af mad. Vil f.eks. gøre sig godt til skimmeloste, andesteg, kalvekød og mørk chokolade – også som ingrediens i mad. Vinen består hovedsagligt af Cabernet Sauvignon men indeholder også Syrah, Merlot, Mourvedre, Petit Verdot, Malbec og Grenache.