Sorry - this product is no longer available

Rødvin- 2013 Lenotti "Pramonte" Cabernet Sauvignon, Venteto

Farven er dyb ruby rød, og duften er mere delikat end kraftig, noget som er lidt usædvanligt for Cabernet Sauvignon. I smagen har vinen en god koncentration og en frugtrig og en smule krydret karakter med nuancer af solbær, modne kirsebær og marcipan.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Cantine Lenotti
Kr 135,00

Området
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Amarone-, Recioto-, Ripasso- og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.
Distriktet producerer almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.
Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Vinen
Cabernet Sauvignon Garda "Pramonte" fra Lenotti er lavet på druer som produceres på vinmarken La Pra, øst for Gardasøen ved landsbyerne Bardolino og Cavaion. Druerne høstes i oktober og tørres i flade kasser i en periode af 40-50 dage, i den lokale hvor man også tørrer druer for Amarone og Ripasso. Efter tørring i hele klaser bliver druerne afstilket og skånsomt presset. Mosten gæres i ståltanke og vinen bliver derefter modnet i et år på store egetræfade.
Farven er dyb ruby rød, og duften er mere delikat end kraftig, noget som er lidt usædvanligt for Cabernet Sauvignon. I smagen har vinen en god koncentration og en frugtrig og en smule krydret karakter med nuancer af solbær, modne kirsebær og marcipan. I eftersmagen fanger man også toner af tørrede frugter og vanilje, noget som gør vinen mere afrundet og meget behagelig.
Pramonte har potentiale nok til 5-6 års lagring. Den vil være en god ledsager til vildt, kalve- og oksekød, and men også til modne hvidskimmeloste. Server den ved ca. 18-19 grader.

https://www.lenotti.com/en/