Sorry - this product is no longer available

Rødvin- 2013 Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva "Vigna Misciano", Toscana

I farven er vinen dybrød og i duften kommer der først sarte aromaer af rosenblade. Ret hurtigt udvikler vinen sig i glasset, og giver mere komplekse toner af brændte mandler, kaffebønner og krydderier.
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Kr 249,00

Området
Vinen er ikke et moderne påfund i Toscana. Selvom Romerne foretrak italienske vine sydfra, havde Etruskerne (700 f.kr – 450 f.kr.) en livlig vinproduktion og vinhandel i området. Det var imidlertid klostrene, som i middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker i Toscana. Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse – med Firenze som centrum – fik vine fra området en hurtig anerkendelse. Rødvine, men også søde Vin Santo var kendte overalt. Digteren Fulvio Testi skrev i 16-hundredetallet: “Chianti fra Etrusken kysser dig,
bider dig og får dig til at græde søde tårer”.
Chianti-distriktet oplevede en tiltrængt opstramning i lovgivningen, da det i 1984 opnåede Italiens højeste klassificering DOCG. Det har helt klart været med til at give området et kvalitetsløft og en fortjent renæssance. Samtidig har man åbnet for en begrænset brug af andre druesorter i vinene. Chiantivine har aldrig været bedre end i dag!

Producenten
Ejendommen nær Castelnuovo Berardenga få km. fra Siena er grundlagt i år 1000 og var dengang en del af landbrugsbesiddelsen for bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 1200-tallet og var en del at et større forsvarsværk. I begyndelsen af det 14. årh. forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Siena, Sozzini, som beholdt den i mere end 5 århundreder.
Fra og med årgang 1998 er ansvaret for ejendommen overtaget af en af de mest anerkendte Brunelloproducenter i området – Caparzo. Ejendommen består af 493 ha. beliggende i en højde af 350-400 m.o.h., men kun 37 ha. er beplantet med vin på de bedst egnede parceller med kalk-, sandsten- og mergelholdig jordbund. 30 ha. er beplantet med Sangiovese, 3 ha. er beplantet med Cabernet og Syrah og 4 ha. med Chardonnay.

Vinen
Riserva ”Single vineyard” Vigna Misciano er lavet på Sangiovese (90%), Merlot og Colorino fra slottets største vinmark, som bærer navn for en lille landsby i nærheden, der blev forladt af sine indbyggere i det 15. årh.: Misciano. Selve marken ligger i en højde af 390 m. med en kalk- og sandstensholdigt undergrund, og vender mod sydvest. Første produktionsår for denne vin var 1998.
Efter overstået gæring malolaktisk gæring på ståltank, bliver vinen modnet på en kombination af slavonske træfade og franske fade (durmast), og yderligere 8 måneder på flaske inden afskibning.
I farven er vinen dybrød og i duften kommer der først sarte aromaer af rosenblade. Ret hurtigt udvikler vinen sig i glasset, og giver mere komplekse toner af brændte mandler, kaffebønner og krydderier. I eftersmagen fornemmer man vinens velouragtig karakter, for selv om man på Borgo Scopeto siger, at vinen sagtens kan gemmes i 12-15 år, giver den allerede meget fra sig i sin ungdom.

http://www.borgoscopeto.com/eng.html

Kunder der har købt denne vare købte også

Rødvin- 2015 Castello di Meleto Chianti Classico Riserva, Toscana

I glasset får du en Riserva Chianti Classico af tårnhøj kvalitet. En meget givende og velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området. Kom bare med det bedste vildt, lam og okse, gerne som "simremad"...
Kr 199,00

Rødvin- 2015 Cantalici Chianti Classico Baruffo ØKOLOGISK, Toscana

Farven er dyb og intens med lilla nuancer. Duften er fyldig med aromaer af kirsebær, friske skovbær med et hint af vanilie og mørk chokolade. Smagen er gavmild og afbalanceret med behagelige tanniner, som giver en krydret og vedvarende eftersmag.
Kr 159,00 Kr 129,00

Rødvin- 2018 Caparzo Rosso di Montalcino MAGNUM, Toscana

Vinen er utroligt koncentreret med Sangioveses meget særprægede karakter. Farven er dybrød, og duften er meget intens med nuancer af hindbær, modne kirsebær, violer og granatæbler. I smagen er vinen robust med en god krop og stor harmoni med frugt og fylde.
Kr 299,00