2012 Meursault, Domaine des Terres de Velle, Bourgogne

SERVERINGSFORSLAG Server den til skaldyrsretter med kraftig fond, til grillet fisk eller til kylling i en cremet sauce
Leveringstid vine: 1-2 hverdage
 
Land / Producent: Domaine des Terres de Velle
Kr 489,00

PRODUCENTEN
Det unge og dynamiske par, Sophie & Fabrice ser jeg som nye top producenter i Côte de Beaune - med visioner om at nå det ypperligste; - og de er mere end godt på vej! De startede deres eventyr på Domaine des Terres de Velle på knap 6 ha. i 2009, og deres 2011’ere f.eks. er aldeles fremragende.
Med parceller i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay repræsenterer de nogle af de bedste og mest klassiske appellationer i Côte de Beaune. De er endnu ikke certificerede; men arbejder efter biologisk vinproduktion og har naturligvis månens faser med i processerne. Udstyret er enkelt og smagfuldt, og indholdet i flaskerne udtrykker renhed, finesse og balance med en fin kødfuldhed. Fabrice har en sikker hånd og en god næse for at udtrykke appellationernes typicitet.


OMRÅDET
Når man kører sydpå i det sydlige Côte d'Or er Meursault den første distrikt man møder af en række fremragende kommuner med produktion af tophvidvine i Bourgogne. Den særpræget undergrund med en blanding af sten kalk og ler giver ganske specielle forholde til Chardonnay. Stilen for Meursault-vinene kan variere meget fra producent til producent: Nogle er til fede vine, andre til mere delikate, men det er netop det, som gør området spændende.
Meursault kommunen har ingen Grand Cru men til gengæld fremragende 1. Cru-marker.
VINIFICERING & MODNING
Meursault fra Domaine des Terres de Velles laves på Chardonnay-druer som kommer fra 2 parceller: Les Crotots (0,1157 ha.) og Les Grands Charrons (0,1450 ha.). Den første ligger i en fordybning (Crotot betyder fordybning i Bourgogne) lige under 1. Cru Le Porusot og Les grands Charrons ligger langs den gamle romersk vej fra Puligny til Auxey. Begge vinmarker ligger på en ler- og kalkholdig underlag og vinstokkene er ca. 30 år gamle.
Druerne er høstet manuelt ved optimalmodning (samme dag for de to parceller) og transporteres til kælderen i små kasser af 12 kg. for at undgå masning og oxydering. Efter en skånsom presning med luftpresse i ca. 2,5 timer, bliver mosten sat til at bundfælde naturligt over natten, så det groveste bundfald dekanteres naturlig. Derefter bliver den klar most gæret på klassiske træfade (228 l.) af fransk æg, hvoraf de 20% er nye.
Som det er sædvane i Bourgogne foregår både den alkoholiske og den malolaktisk gæring på fad. Modning foregår på de samme fad, med løbende omrøringer som afhænger af årgangen, og varer ca. et år. 16-18 måneder efter høsten (man tager hensyn til månens faser) er vinen klar til aftapningen, som foregår efter en naturlig dekantering og uden nogen form for filtrering.


SMAGSNOTATER
Sammensætningen af vinene fra de to parceller giver denne vin en sjælden harmoni. Den lysgylden farve vidner om perfekt modne druer. I duften blander nuancer af tørrede frugt sig med en flot mineralitet og sprødhed. I smagen har vinen en god struktur og renhed og den slutter med en god velour og friskhed samtidigt.
SERVERINGSFORSLAG
Server den til skaldyrsretter med kraftig fond, til grillet fisk eller til kylling i en cremet sauce