Trentham Estate Australien

Producenten
Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.

Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.

Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.

View as Grid List
Sorter efter
Vis pr. side

Hvidvin- 2016 Chardonnay, River Retreat, Trentham

Det er en vin, der vil kunne bruges både til fisk og skaldyr, men den er også bredt anvendelig til fjerkræ, svinekød og pastaretter, gerne cremede.
Kr 99,00

Rødvin- 2014 Trentham River Retreat Pinot Noir, Australien

UDSOLGT Den er glimrende til fuglevildt, til svine- og kalvekød, og i det hele taget til en lang række af retter, der ofte kommer på bordet – eller til buffet.
Kr 99,00

Rødvin- 2015 Trentham River Retreat Shiraz, Australien

Vinen har en rød-violet farve. I duften finder man mørke bær som solbær og blåbær og et strejf af chokolade og hvid peber. I smagen er der masser af moden, mørk frugt som kirsebær og blomme, mocca og diskret fadpræg, hvor de bløde tanniner giver en fin balance og eftersmag.
Kr 99,00