Sacred Spirits

Sacret Spirits bliver produceret i Highgate i London, i et lille beboelseskvarter destillerer Ian Hart: vodka, gin, vermouth og bitter. Det som gør Sacred specielt er at det bliver destilleret under vakuum, ved lave temperaturer.
Ian der tidligere brugte sin tid som Broker på Wall Street, blev træt af branchen og tænkte han skulle bruge sin kemi-uddannelse til noget konkret.
Han havde i årevis samlet på Bordeauxvine og startede ud med at ville konservere vinenes kvalitet. Med tiden kom en gin på banen, som sidenhen blev taget med ned på den lokale pub. Her var den en stor succes, og den lille iværksætterfamilie(konen Hilary) blev siden hen draget ind i forretningen.
Senere blev Ian kontaktet af barchefen på The Dukes Hotel i London, som havde smagt hans gin, og pludselig fandt Ian sig selv på vej rundt i Londons tube, med gin-leveringer til hele byen, og da opgraderede de til en professionel distributør, og resten af historien er velkendt. Sacred Gin’s fantastiske kvalitet fik produktet til at sprede sig først til resten af Storbritannien men også udover landets grænser. Sacred Gin vandt i 2013 dobbelt guld ved San Francisco World Spirits Competition. Vi er meget stolte af at kunne præsentere Danmark for Sacred Spirits meget begrænsede produktion på under 30.000 flasker årligt. En helt igennem fænomenal producent af Gin.