Piemonte

Piemonte distriktet i det nordvestlige Italien er uden tvivl et af de vinområder i Italien, som har fået størst opmærksomhed i de sidste år – og med rette.

Området omkring byen Torino (hvor f.eks. Fiat bilfabrikkerne ligger) er et af de mest dynamiske i Italien. Ud over det pragtfulde landskab ved foden af Alperne byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Næsten 40 geografiske områder producerer ligeså mange forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin uden for måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man normalt bruger til maden. Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba – men også Langhe – skaber i dag stor respekt i vinverdenen.

View as Grid List
Sorter efter
Vis pr. side

Rødvin- 2015 Deltetto Barbera D´Alba, Italien

Farven er dyb rød, i duften finder man noter af viol samt røde bær. Smagen er dejlig frisk men med en fin elegance. Vinen er velegnet til medium kraftige retter. Serveringstemperatur: 17 grader
Kr 119,00

Rødvin- 2016 Ca del Baio Barbera D'Alba Paolina, Piemonte

I duften finder man toner af mørke bær, krydderier, kardemomme og honningkager. Smagen udvikler sig fint i glasset med toner af blommer, mørke kirsebær og friske mandler.
Kr 129,00

Rødvin- 2013 Deltetto Roero Nebbiolo, Italien

Vinen har en flot rubinrød farve, dufte af solbær og hindbær samt en smag med medium kraft og stor friskhed. Perfekt til medium kraftige retter. Serveringstemperatur:18. grader
Kr 149,00

Rødvin- 2013 Deltetto Pinot Nero, Italien

Pinot Nero er den italienske betegnelse for Pinot Noir. Vinen har den flotte lyse klare røde farve som er karakteristisk for Pinot Noir druen. Vinen har en duft af hindbær og i smagen finder man en charmerende friskhed der gør den meget behagelig at nyde.
Kr 159,00

Rødvin- 2012 Deltetto Roero Riserva Braja Nebbiolo, Italien

Smagen er kraftig med en fantastisk lækker blød tanin der gør at det er en fordel at dekanterer denne vin ca. 1 time før servering – eller blot hælde den op i rødvinsglasset i 15 minutter før den skal nydes. Serveres til kraftige retter eller blot som forkælelse.
Kr 199,00

Rødvin- 2014 Ca del Baio Langhe Nebbiolo Bric del Baio, Italien

Vinen har en flot, dyb, rubinrød farve. I duften afslører den klassiske frugtrige toner af syltede kirsebær og blommer. Smagen er kompleks og kødfuld med en elegance, som gør den behagelig allerede i sin ungdom.
Kr 199,00

Rødvin- 2012 Deltetto Barbera D'Alba Rocca delle Marasche, Italien

Vinen har en duft af vanilje, masser af frugt som giver vinen en dejlig ”varm” fornemmelse. Smagen er super elegangt og kraftig med en lang eftersmag. En virkelig stor vin til de kraftige retter eller blot som forkælelse Serveringstemperatur: 17 grader
Kr 249,00

Rødvin- 2014 Cascina Ballarin Barbera D'Alba Giuli, Italien

Vinen er meget fed på glasset. I duften finder man nuancer af brombær, blåbær, tjære og krydderier. Smagen er meget koncentreret med god sødme og toner af kage og syltede frugter men samtidig uimodståeligt delikat med god velour.
Kr 249,00

Rødvin- 2012 Ca del Baio Barbaresco Vallegrande, Italien

Vinen har en dyb, mørkerød farve. I næsen finder man modne, bløde toner af chokolade og kaffe. Smagen er mere delikat, end man forventer efter duften. Her finder man nuancer af kakao, men også lækre, krydrede toner af solbær, anis og vilde kirsebær.
Kr 319,00