Laurent Miquel

Laurent Miquel - passion og tradition
Laurent Miquels familie har dyrket vin i Languedoc siden 1791. Det har givet en unik forståelse for Languedocs terroir og hvilke vine der kan produceres; en viden som er blevet givet videre fra generation til generation. Laurent Miquel har en solid baggrund med en masters ingeniør uddannelse lige som han er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier. Med en stor portion passion i bagagen har Laurent Miquel viet sit liv til at sikre Languedoc en plads blandt de store klassiske vinområder i Frankrig.